Nyheder

132

Endnu en region 7 hoppe er udtaget til eliteskue!!
11-07-2012 - 17:31

2 års hoppe udtaget til landsskuet i Herning!!

2 års hoppe udtaget til eliteskuet
22-06-2012 - 08:52

Ved 2 års skuet i Viborg blev Finess udtaget til eliteskuet.

Tag med til følaften i region 7!! Arrangementet starter kl. 17.00
08-06-2012 - 11:55

Torsdag den 26. Juli kl. 17 har du en helt unik mulighed for at komme med rundt og se dejlige varmblods føl og ungheste i
skønne omgivelser.

Arrangementet starter kl. 17.00 hos Thea og Ole Jensen, Guldbækvej 59, 9230 Svenstrup..

Fløjhoppen ved stationsafprøvning i maj var fra region 7
08-06-2012 - 11:08

Avlerparret Grete og Poul Petersen fra Drastrup, Aalborg er ejere og opdrættere af Duffy som indtog fløjpladsen, blev kåret i RDH og udtaget til eliteskuet senere på året.

Åbent hus på Vandstedgaard
14-05-2012 - 08:28

Åbent hus 2. pinsedag fra 14-16 med spændende indslag

Sidste tilmelding til 2 års skuet er udskudt, så du kan nå det endnu!!!
11-05-2012 - 19:37

Sommerens arrangementer står snart for døren, august bliver en begivenhedsrig måned i Region 7, idet vi har 3 af vores arrangementer i august.

Træningssamling afholdes d. 27-28 april 2012 på Vilhelmsborg
10-04-2012 - 10:09

” Tanken er at skabe en bredere trup, med større bredde og skarpere top til VM for Ungavlere” (citat Christian Springborg).

 Træningssamlingen afholdes d. 27-28 april 2012 på Vilhelmsborg

Årets Hingsteshow Nord var en succes
25-03-2012 - 13:16

Årets Hingsteshow blev afholdt på SAO  d. 23. marts kl. 19 og det var igen i år en succes. Der var været rigtig god opbakning og tilslutning fra hingsteholderne og rytterne, som kom fra hele landet. Mange havde på trods af X-factor finale valgt at komme til Hingsteshow Nord og der var en rigtig god stemning i hallen.

Det bliver et forrygende Hingsteshow Nord 2012
21-03-2012 - 21:55

Der har været flot opbakning og tilslutning fra hingsteholderne i år, de bedste hingste bliver fremvist af de bedste ryttere!!

Slides fra bedømmelseskursus i Aalestrup
19-03-2012 - 17:11

Du kan finde og downloade slides fra weekendes kursus v. Claus Hansen og Kirsten Søgaard under arrangementer kurser!!

Se de hingste som kommer til Hingsteshow Nord på fredag d. 23. marts!!!
18-03-2012 - 17:20

Tilmeldingerne er begyndt at komme, til årets hingsteshow i Region 7 d. 23. marts på SAO, Aalborg.

Hingstekåring i Herning med flotte Region 7 resultater
12-03-2012 - 14:35

Årets Hingstekåring er netop afviklet og region 7 hestene viste gode resultater!!


1 2 3 4 5 6 7

Temaaften om hestetandpleje og brug af bid.


Ung i Dansk Varmblod region 7 afholder igen temaaften – Denne gang med fokus på hestetandpleje og brug af bid!

Ung i Dansk Varmblod Region 7, inviterer nu til tema aften med hestetandplejeren Glenn Espensen (se www.hestetandplejer.dk). Onsdag d. 4 maj kl.19.00.

I sit foredrag vil Glenn forsøge at komme ind på flg: Hestens tyggefunktion, hvorfor er det vigtigt, at hesten for ordnet sine tænder? Hvad gjorde vildhesten? Hvordan kan hestens alder vurderes ud fra hestens tænder?

Derudover vil Glenn fortælle os om forskellige slags bid, give gode råd om valg af bid og meget mere.
Der vil også være rig mulighed for at stille spørgsmål.

Mød op og få en spændende og lærerig aften!

Pris pr. person: Medlemmer af Ung i Dansk Varmblod 50 kr.
Øvrige 75 kr.

Aftenen afholdes på Aalestrup Naturefterskole, Borgergade 41, 9620 Aalestrup.

Kaffe/te og kage er inkluderet i prisen.

Tilmelding og eventuelle spørgsmål til: an@naturefterskolen.dk

Mvh.
Ung i Dansk Varmblod region 7


Glenn Espensen fortæller om hestes tygge funktion
Glenn Espensen fortæller om hestes tygge funktion
Fra teori til praksis
Fra teori til praksis
Skovlunds Más Guapo


13 årige Skovlunds Más Guapo (Master / Cannon Row XX / Pilar), har siden sin debut i Grand Prix i juni 2010 gjort sig internationalt bemærket ved sammen med sin finske rytter Mikaela Lindh, dels at vinde individuel bronce i Nordisk Mesterskab samt at placere sig på en 15 plads i den vest-europæske liga af World Cuppen. Más Guapo har nu kvalificeret sig til finalen i World Cup som afvikles i Leipzig i slutningen af april måned.
Más Guapo er opdrættet af Birgitte Jessen, Tornby www.skovlundhorses.dk

Region 7 ønsker stort tillykke med de flotte resultater og held og lykke i Leipzig!!


Hingsteshow Nord 2011!!

Det var med noget spændte forventninger Hingsteshowet i år skulle afholdes, der var flere ændringer ift. Tidligere bl.a. blev showet afholdt på Hjallerup ridecenter for første gang og der var tilmeldt 16 DV hingste. Men showet var en stor succes, der var 300 besøgende og dermed en næsten fuld hal.

Hjallerup Ridecenter havde sørget for, at arrangementet blev flot afholdt og var klar med super betjening og lækker aftensmad til de besøgende. Alle hjælpere gjorde deres ypperste for at arrangementet blev afholdt professionelt og effektivt.

En veloplagt Casper Cassøe speakede og informerede om hingstene, rytterne og hingsteholderne.

Flere hingsteholdere og publikum gav udtryk for at showet var en succes og at der var en god og intim stemning i Hjallerup Ridecenters rammer.

Hingste og hingstesholdere viste på fornem og professionel vis kvaliteter og stor ridelighed i både spring og dressur og en veloplagt Flyinfact gav den hele armen løs i hallen. De unge hingste viste overskud og gode kvaliteter som kommende avlshingste.

Af de dressurbetonede hingste løb Prinz K3 fra Hingstestation Højagergård v. Jørgen Steen Jensen med sejren som ”Best in show” og Escapology T fra Hanne Hellmers og Frank Kejlberg blev udnævnt til bedste springhingst.

Hingsteshow Nord udvalget vil gerne takke hingsteholdere, ryttere, frivillige, Hjallerup Ridecenter, sponsorer og de altid trofaste hjælpere for at bidrage til at Hingsteshow Nord endnu en gang blev en succes. Vi ses i 2012.






Prinz K3 blev udnævnt til "Best in Show" af dressurhingstene
Prinz K3 blev udnævnt til "Best in Show" af dressurhingstene
Best in Show i spring blev Escapology T
Best in Show i spring blev Escapology T
Når avlsarbejde bærer frugt


Vi har set dem på følskuer, kårings- og stævnepladser igennem mange år. De har taget flere fløjpladser og førstepladser med deres heste, fået udtaget heste til eliteskuet og unghestechampionat mv. Udover stutteri og salgsstald, står der også hingstestation og aut. Inseminør på visitkortet. Ja det er ihærdige hestemennesker og i år gik et af deres afkom igennem nåleøjet til Hingstekåring i Herning. Nemlig den 3 årige DV hingst Volstrups Cash. Cash er ligesom de andre Volstrup heste ikke avlet på en tilfældighed. Når Pia Holländer og Henning Jensen ikke passer hestene, sidder de med næsen i hingstestambøger og på internettet for at vide mest muligt om forskellige stammer og avlslinjer.

Selve Cash´s afstamning er noget af en avlerpræstation; han er faldet efter Volstrups Casillas og de næste 3 hingste i afstamningen er Churchill/Calato Z/Sidney, det specielle disse hingste har til fælles er, at de alle har virket som avlshingste på stutteri Volstrup.

På morsiden er hopperne Volstrups Corona/Volstrups Cartia/Sidsel/Perhaps Love XX. Ud fra navnet kan man se, at der er 2 volstrup hopper som mor og mm og oldemor Sidsel er også født på stutteriet, dvs. at Cash er 4 generation født på stutteri Volstrup. Cash´s mor Corona var en af finalisterne til eliteskue som 2 års i 2006.

Cash blev som føl bedste springbetonede hingsteføl ved følskue i Region 7 og var blandt finaledeltagerne i holdet for springbetonede hingsteføl ved eliteskuet 2008. Cash blev avlsgodkendt til afprøvning i Herning og går lige nu 10 dages test. Ved hingstekåringen blev Cash honoreret med 8,5 i både teknik og kapacitet.

Region 7 ønsker tillykke med de flotte avlspræstationer og godkendelse til afprøvning af Volstrups Cash.




Resultater fra Herning


Så er endnu en Hingstekåring vel overstået, og igen var de nordjyske avlere med i toppen.

Springning
I holdet af 3 års hingste blev Volstrups Cash F: Volstrups Casillas MF: Churchill, ejer og opdrættet af Pia Hollander og Henning Jensen, Svenstrup, godkendt til afprøvning. Volstrup Cash blev efterfølgende solgt på auktionen til Sofie Bøgelund, som i forvejen har flere af Volstrups heste.

Endnu en springbetonet hingst blev godkendt til afprøvning, det var den 5 års hingst Ca-pone F: Carano MF: Casir Ask, opdrættet af Luffe Bøgh, Bælum og ejet af Pure Adrenalin, Hadsund. Capone vandt i 2010 egnethedstesten i Hjallerup, og har ved siden af kåring også deltaget i unghestechampionatet i springning, som han vandt i overleget stil med 922,5 og fik bla. 10 i kapacitet af testrytteren.

I unghestechampionatet var endnu en nordjysk springhest med i præmieringen. Guldme-dalje hoppen Quela VG, F: Quidam´s Rubin MF: Come Back II, opdrættet og født hos M og B. Kløve-Mogensen, Stutteri Volstrupgaard, Hobro blev nr. 6 med 828,3 point.

Den 4 års springbetonet hingst Charlton SEM ASK F: Cajus MF: Charmeur, opdrættet af Esben Pedersen, Ålestrup blev endelig kåret, og fik tildelt opdrætter medalje i bronze. Hingsten blev sidste år solgt på auktionen til Stutteri Ask.

Dressur
Af de dressurbetonede hingste havde Region 7 havde en præmiehingst i 3 års holdet, nemlig Zonik e. Blue Hors Zack/Blue Hors Romanov opdrættet af Linette Jæger, Avlum og ejet af Helgstrand Dressage, Vodskov.

Derudover blev disse 3 års region 7 hingste godkendt til afprøvning

SAN WORLD e. Sandro Hit/Weltmeyer
Ejer: Andreas Helgstrand og Helgstrand Dressage A/S, Vodskov
Født i Tyskland.

CUVANCK PP e. Downtown/Münchhausen.
Ejer: Helgstrand Dressage A/S, Vodskov
Født i Holland.

HKH Prinsesse Benediktes vandrepræmie
I år blev HKH Prinsesse Benediktes vandrepræmie tildelt DVE 542 Michellino 20 år gammel. Vandreprisen tildeles den Dansk Varmblods-kårede hingst, der ved egenpræstation eller som far til konkurenceheste, har gjort sig særligt bemærket i ridesporten i det forgangne år. Michellino er far til adskillige internationale Grand Prix-heste, og hans søn Mistral Højris rangerer som verdens tredjebedste dressurhest, derudover kan nævnes, Minør, Atterupgaards Molberg og Mikado Engvang. Elitehingsten Michellino er stationeret på Støvring Hingstedepot hos Irene Braun og Niels Grøndahl.


Region 7 ønsker TILLYKKE med de flotte resultater.






Bedømmelseskursus ved Poul Graugaard d. 13. februar 2011 på Hjallerup Ridecenter


Efter et succesfuldt bedømmelseskursus afholdt d. 9. januar 2011 på Aalestrup Naturefterskole, valgte Region 7 at invitere Poul Graugaard til at afholde et bedømmelseskursus mere, denne gang på Hjallerup Ridecenter.

Igen var der stor tilslutning, 44 deltagere og en informativ, forklarende og motiverende Poul Graugaard delte ud af hans mange erfaringer som eksteriørdommer og formand for DV´s avlsledelse. Der blev gennemgået avlsmål, det optimale eksteriør og bevægelsesforløb, rideprøver, nedarvning, teori og yderst interessant dialog under kursets 3 timer lange forløb.

Efter knap 2 timers foredrag og spørgsmål, var der mulighed for, at afprøve den nyerhvervede viden på 4 meget forskellige hopper i ridehallen. Der blev lavet hold, som skulle prøve at vurdere en hoppe og efterfølgende fortalte Poul Graugård om hans vurdering af hoppen. Det var meget lærerigt og interessant.

En rigtig god eftermiddag, hvor man fik et spændende indblik i Poul Graugårds virke og viden som eksteriørdommer og formand for avlsledelsen.


Generalforsamling i Region 7 2011


Generalforsamling i Region 7 afholdtes torsdag d. 28. januar 2011 i Skalborghallens cafeteria. Der mødte ca. 50 medlemmer op, som var medvirkende til at det blev en hyggelig og faglig aften.

Formand Georg Thinggaard aflagde beretning for året 2010 og beskrev detaljeret årets højdepunkter i Region 7.

Medlem af hovedbestyrelsen Børge Lind Thomsen aflagde beretning for arbejdet i hovedbestyrelsen i 2010.

I efteråret 2010 havde kursus/tur udvalget arrangeret en tur til Florida, Torben Christensen fortalte og viste billeder fra turen, som havde været rigtig spændende og indholdsrig.

Et af højdepunkterne i løbet af aftenen, var udnævnelse af ”Årets 7´er”. Disse avlere har i flere år bejlet til titlen og i år kunne Else Marie Højsleth og Peter Hummelshøj modtage hæderen herfor. Avlerparret er utrolig målrettet efter at lave ”springhesten”, der kan begå sig internationalt. Deres meget professionelle avlsarbejde har flere gange ført til flotte placeringer helt i top. Her kan nævnes bl.a. Hummels Minnie the Moocher, som blev udnævnt til Årets springhoppeføl i 2007, Årets 2 års springbetonede hoppe i 2009 og modtog en flot sølvmedalje ved eliteskuet i 2010. Senest med Hummels Green Day, som opnåede titlen som året springbetonede hingsteføl til eliteskuet i september 2010.





Ny hjemmeside med nye tiltag i Region 7.


Region 7´s hjemmeside er ved at blive gennemgribende fornyet og moderniseret, siden har fået nyt layout og vil fremtone noget anderledes end hidtil. Hensigten er, at den skal ligne Dansk varmblods hjemmeside ligesom de andre 6 regioners hjemmesider og at den er let og overskuelig, at finde rundt på.

Der vil være mange nye tiltag, bl.a. kan man registrere sig som avler/stutteri og få link til ens hjemmeside.

Region 7 vil gerne promovere ”Region 7” heste og vil hermed opfordre læsere til at kontakte webmaster, om resultater fra stævner, indenlands som udenlands, kåringsresultater og championater mv.

Desuden vil alle arrangementer være at finde på hjemmesiden, både kurser, foredrag, skuer, kåringer og Det årlige Hingsteshow Nord.

Du vil kunne finde telefonnumre samt mailadresser på bestyrelsen og repræsentanter, ligesom du kan finde de sidste nyheder på hjemmesiden.

Skulle du have lyst til at blive sponsor og gøre reklame for dit firma via region 7´ s hjemmeside, så kig under fanen sponsorer.

Skovlunds Más Guapo har vundet guld ved Nordisk Mesterskab.

Nordisk Mesterskab i dressur for seniorer, som netop er afholdt i Üpäjä i Finland blev vundet af den finske rytter Mikaela Lindh på Skovlunds Más Guapo. Ekvipagen vandt både Grand Prix lørdag d. 18. juni og sikrede dermed det finske hold guldmedaljen for hold. søndag d. 19. juni 2011 vandt parret det individuelle guld som gik i Grand Prix Kür.

Skovlunds Más Guapo er opdrættet af Birgitte Houlstrup Jessen fra Hirtshals www.skovlundhorses.dk



Tillykke med det flotte resultat!!!

UNG i Dansk Varmblods sommerlejr 2011


Igen i år har vi været så heldige at kunne nyde godt af et særdeles velarrangeret arrangement på Dansk Varmblods sommerlejr. Endnu engang var det Aalestrup Naturefterskole der med sine dejlige faciliteter for både heste og ryttere, dannede rammen omkring lejren.

De fleste valgte at ankomme med hestene søndag aften, hvor de blev indlogeret i deres bokse. Mandag morgen ankom de sidste og sommerlejren var hermed skudt i gang. Efter en kort introduktion blandt deltagerne, var det tid til at gå i staldene og modtage rideteori ved Margit Ørum. Her blev der talt om rytternes ambitioner i forhold til den hest de havde, og der blev vist eksempler på, hvorledes hestens eksteriør har indflydelse på dens brug i sporten. Herefter var der tid til rideundervisning i hhv. dressur hos Margit Ørum og spring ved Torben Jæger Jensen. Aftenen bød på undervisning i hestens eksteriør af Ole From, hvorefter vi til slut kørte ud til Stutteri SEM og fik fornøjelsen af at se og høre om deres føl, hingstevalg og hoppestammer. Mættede med indtryk kunne vi gå til køjs, og der var vist ikke én der ikke sov godt den nat.

Tirsdagen bød først på kursus i soignering ved Lisbeth Andersen, hvor der blev givet gode tip til klargøring og soignering af hesten til stævner og kåringer. Ligeledes underviste Kristian Olesen i mønstring af hestene, samt hvordan man forberedte de unge heste i at adlyde og gå korrekt under mønstringen. Om eftermiddagen var der endnu engang undervisning i spring og dressur, og dagen blev afsluttet omkring bålet, hvor der blev bagt snobrød, stegt pølser og spillet spil.

Onsdag formiddag fik vi besøg af Tove Due, som fortalte og demonstrerede hvordan alternativ behandling kan være med til at hjælpe og helbrede hesten og dens skader. Det var en stor øjenåbner for mange af os, og det var spændende at se forandringen på hestene før og efter Toves behandling. Eftermiddagen blev afsluttet med hygge, ringridning og kage.

Endnu engang har Anette Nilausen og Maja Mulvad formået at arrangere tre spændende og givende dage, som både har givet os masser af inspiration, ny viden og hyggelige oplevelser. Og lige så mætte som vi blev på oplevelser, lige så mætte blev vi af al den fantastiske og indbydende mad, som Anettes mand Joe tilberedte til os. En stor tak til alle dem der har været med til at gøre sommerlejren mulig endnu engang.

Damgårdens Extens og Linnea Ericsson med store præstationer!!!


Damgårdens Extens har haft forrygende resultater på springbanerne med Linnea Ericsson de sidste par år. Senest har hun vundet Nordic Tour i Fredensborg. Extens er født i 2002 og hun er efter Crelido/Alexander/Wahnfried. Extens er opdrættet af Elsebeth Jepsen og Peter Johansen, Støvring og ejes i dag af Chastine og Lars Christensen.

Bl.a. vandt Extens youngster finalen i 2009 og herunder er hendes imponerende resultater listet op fra 2011. Damgårdens Extens rides af Linnea Ericsson og det er en yderst spændende ekvipage at følge fremover. DV Region 7 ønsker et stort tillykke med opdræt af denne skønne region 7 hest og ønsker held og lykke fremover på springbanerne!



Nordjysk succes ved årets følskuer.

Man kan ikke sige andet, end at det har været et godt år for avler Esben Pedersen, Ålestrup. Indtil videre er det ikke blevet til mindre end 3 fløjpladser ved årets følskuer, og 3 føl udtaget til Eliteskuet i september på Vilhelmsborg. Sidste weekend ved følskuet i Hjallerup fik han bedste springbetonet hoppeføl Flora SEM F: Favorit Ask. Og i denne weekend ved følskuet på Vilhelmsborg rendte han med både titlen bedste springbetonet hingste og hoppeføl. Bedste springbetonet hoppe blev Leda SEM efter hans egen hingst Charlton SEM Ask, og bedste springbetonet hingsteføl Canada SEM F: Ci Ci Senjor Ask.

Et stort tillykke til Esben Pedersen, med de fine resultater.

Resultater fra 2 års skuet i Hjallerup.



Den 13. august 2011 blev der afholdt 2 års skue på Hjallerup Ridecenter. 31 hopper var mødt frem til bedømmelse. 16 springhopper og 15 dressurhopper.

Det var springhopper er en meget høj kvalitet der var mødt frem, så ikke mindre end 4 hopper blev udtaget til eliteskuet.

På fløjen gik Lady Melody Enggård F: Come Back II MF: Limelight. Ejet og opdrættet af Hanne og Jens Åge Hansen, Brovst. Hoppen fik af dommerne 2 X 9,0 i springningen.

Nr. 2 blev Quinoa Enggård F: Quinton MF: Come Back II. Ejet af Allan Bilgrav Christensen, Kibæk, og opdrættet af Hanne og Jens Åge Hansen, Brovst. Hoppen her sprang med en overlegenhed og kapacitet som dommerne da også belønnede med 10 og 9,5 i karakter.

Nr. 3 blev Princes Rokland F: Rockland, Ejet og opdrættet af Christina Ottesen.

Nr. 4 og den sidste hoppe der blev udtaget til eliteskuet var HM In My Heart F: Heartbeat MF: Intellect. Ejet og opdrættet af Thomas Mikkelsen, Fjerritslev.



Af de dressurbetonet hopper var der 2 der fik en billet til eliteskuet. På fløjen gik Hevringholms Fidelity F: Uno Don Diablo MF: Blue Hors Hertug. Ejet og opdrættet af Anne-Sophie Højer Christensen, Mårslet.

Nr. 2 blev Elversøes Classic Dream F: Benneton Dream MF: Olympic Ferro. Ejet og opdrættet af Pia Melgaard Elversøe, Randers.

Fløjhoppen i det dressurbetonede hold var Hevringgaards Fidelety, fra Anne-Sophie Høyer, Mårslet.
Fløjhoppen i det dressurbetonede hold var Hevringgaards Fidelety, fra Anne-Sophie Høyer, Mårslet.
Fløjhoppen i det springbetonede hold var Lady Melody Enggård fra Hanne og Jens-Åge Hansen, Brovst.
Fløjhoppen i det springbetonede hold var Lady Melody Enggård fra Hanne og Jens-Åge Hansen, Brovst.

Medlemsmøde d. 27. september 2011 ang. Avlsplan 2012 - 2020



”Hvor ska` vi hen du?” spurgte en lille trold på TV for år tilbage. Nu stiller Dansk Varmblods Avlsledelse det samme spørgsmål.



Avlsledelsen har udarbejdet et ”Udkast til Avlsplan 2020”. Efter at DV`s medlemmer her i efteråret får mulighed for at få indflydelse på Avlsplanens ordlyd, udfærdiger Avlsledelsen den endelige plan til vedtagelse i foråret 2012.


Her i DV reg.7 indbydes du nu til debatmøde om Avlsplan 2020:


tirsdag d. 27. september kl.19.00 i Skalborggårdhallens cafeteria


Mødet indledes med et oplæg af Poul Graugård. Herefter danner Jan Pedersen og Poul Graugård et panel, og debatten kan begynde. Her på regionens hjemmeside kan du finde teksten til ”Udkast til Avlsplan 2020”, du finder den under arrangementer og under medlemsmøde!!. Læs den – og mød så op og giv din mening til kende!



Årets sidste sadelkåring blev den 28. august afholdt på Hjallerup Rideklub.

Et stort antal hopper var mødt op, og specielt 3-års holdet i dressur var meget
stort og af gennemgåen-de høj kvalitet. På dressursiden var Helgstrand Dressage
helt med i front, da de fremstille-de de tre hopper der blev udtaget til
Eliteskuet.



Fløj i 3 års dressurbetonet hold blev kat. 723, Prima Donna e. Blue Hors Don
Romantic / Andiamo, ejet af Helgstrand Dressage og opdrættet af Birgitte
Hofmeister, Hirtshals. Prima Donna fik et samlet resultat på 904 point, og fik
bl.a. 9,5 i ridelighed af både dommere og testryttere samt en billet til
Eliteskuet. Nummer to blev kat. 721, La Donna e. Blue Hors Don Romantic / Solos
Landtinus, ejet og opdrættet af Niels-Jørgen Johansen og Anette Nilausen,
Aalestrup. La Donna blev ligele-des udtaget til Eliteskuet, og opnåede bl.a.
9,0 for skridt og sammenlagt 850 point.



I klassen for 4-års og ældre dressurbetonede hopper gik kat. 754,
Tørveslettens Snowflake på fløjen med et afprøvningsresultat på 856 point. Den
4-årige hoppe er e. Ste-dinger / Carano, er opdrættet af Stutteri Tørvesletten
ApS, Smørum, og ejet af Pernille Laurberg Rugaard, Smørum. Snowflake opnåede
bl.a. 9,5 i trav og galop, og blev udtaget til Eliteskuet.



Fløj i 3 års springbetonet hold blev kat. 702, Birkegårdens Chic med i alt
880 point. Hop-pen, der er e. Carmargue / Casir Ask og ejet og opdrættet af
Heidi og Lisbeth Rasmussen, Jerslev J., blev bl.a. tildelt 9,0 for både
springgalop (af dommere og testrytter) samt spring-teknik og kapacitet under
løsspringningen. Hoppen blev desuden udtaget til Eliteskuet.



Blandt de 4-årige springbetonede hopper gik kat. 711 på fløjen, Cortina e.
Coronado / Landjunker II, ejet af Danish Derby, Hobro og opdrættet af Peter Hoeck,
Skærbæk. Corti-na opnåede sammenlagt 875 point, heraf bl.a. 9,5 point for sin
springkapacitet bedømt under løsspringningen.

Se flere resultater og billeder under arrangementer,
sadelkåring og resultater.

Resultater ved årets Eliteskue 2011

De to springbetonede finale hoppeføl var begge fra Region 7;

Fløj og Årets springbetonede hoppeføl 2011 blev kat. nr. 206 Hummels Fallulah e. Godsend du Reverdy/A'Khan Z ejet og opdrættet af Hummelshøj og Højsleth, Løgstør.

Nr. 2 blev kat. nr. 201 Leda Sem e. Charlton Sem/Louvre S ejet og opdrættet af Esben Pedersen, Ålestrup.

Region 7 leverede Årets springbetonede hingsteføl i 2011, det blev kat. nr. 211 Canada Sem e. Ci Ci Senjor Ask/Caju ejet og opdrættet af Esben Pedersen, Ålestrup, dette føl blev senere på dagen solgt på elitefølauktionen til Stutteri Ask.

Region 7 var også repræsenteret i finalen for Dressurbetonede hingsteføl med kat. nr. 243 Duncan e. Blue Hors Don Romantic/Solos Landtinus ejet og opdrættet af Anette Nilausen og Niels-Jørgen Johansen, Hobro, føllet blev senere solgt på elitefølauktionen.

I holdet med finaleføllene for de dressurbetonede hoppeføl havde region 7 en lille andel i føllet kat. nr. 228 Falulah Ladegaard e. Solos Landtinus/Come Back II ejet og opdrættet af Jørn L. Kristoffersen, Tjele, idet hoppeføllet blev udtaget til eliteskuet ved Region 7´s følskue.

Der var desværre ingen 2 års hopper fra region 7, der blev udtaget til lørdagens finaler, selv om de viste særdeles gode kvaliteter.

Årets dressurbetonede hoppe i 3 års holdet blev den prægtige nyudnævnte guldmedaljehoppe kat. nr. 415 Prima Donna e. Blue Hors Don Romantic/Andiamo ejet af Helgstrand Dressage og opdrættet af Birgitte Hofmeister, Hirtshals. Hun havde leveret årets højeste afprøvningsresultat med hele 904,00 p.

2 dressurbetonede hopper fik sølvmedaljer; Kat. nr. 414 La Donna e. Blue Hors Don Romantic/Solos Landtinus ejet og opdrættet af Anette Nilausen og Niels-Jørgen Johansen, Hobro, La Donna er helsøster til Duncan som var udtaget til finalen for dressurbetonede hingsteføl.

Kat. nr. 447 Stasia Eg e. Stedinger/Akinos ejet af Marie Juul Severinsen, Sindal og opdrættet af Bodil Eg, Ebeltoft.

I det dressurbetonede hold blev, kat. 426 Østersøens Hotshot e. Blue Hors Hotline/Blue Hors Don Romantic ejet af Tine Rokkedal, Nibe og opdrættet af Bent Povlsen, Østermarie, tildelt bronzemedalje.


I holdet med springbetonede hopper stod kat. nr. 402 Birkegårdens Chic på fløjen i sølvmedaljeholdet. Birkegårdens Chic er e. Camargue/Casir Ask og ejet og opdrættet af Heidi og Lisbeth Rasmussen, Jerslev.

Desuden blev den springbetonede kat. nr. 451 Kia V e. Heartbeat/Pablo ejet og opdrættet af Ole Christensen, Nibe tildelt en bronzemedalje.









Eksteriørkåring d. 2. oktober 2011.

Den sene eksteriørkåring i Region 7 blev afholdt d. 2.
oktober på Hjallerup Ridecenter. Vejret viste sig fra sin bedste side, 23
graders varme og dejlig sol hele dagen. Arrangementet forløb stille og roligt
og der var en positiv og god stemning hos alle.

Der var mødt 43 hopper op til bedømmelse og i alt 12 hopper
blev kåret i DH.

I 3 års holdet indtog den sorte Blue Hors Hotline datter Kat.
100 Tankedals Kismet fløjpladsen. Kismet
er efter Blue Hors Hotline / Blue Hors Romancier / Kawango. Hun er opdrættet og
ejet af Lis og Asger Sørensen, Vamdrup.

Kat. 104 Jasmin Spudalshøj efter De Noir / Diplomat / Jarl
blev også kåret i DH. Hun er opdrættet og ejet af Peter Jensen, Hobro.


I 4 års holdet med forædler blev kat. 114 Streckers Sunrise
XX fløjhoppe og kåret i DH. Hoppen er efter Final Appearance XX / Saville Row
XX / Harambee XX. Hun er opdrættet af Aage Gotfredsen, Hadsund og ejet af Per
Gotfredsen, København Ø.

Ligeledes blev kat. 112 Rosie says No XX kåret i DH. Hun er
efter Catcher in the rye XX / Pennine Walk XX / Beldale Flutter XX . Hun er
opdrættet i England og ejet af John Nielsen, Aså.


I det første hold for 4 års og ældre hopper gik fløjpladsen
til kat. 120 Royal Fetti ejet af Birgitte Hofmeister, Hirtshals og opdrættet af
Andreas Helgstrand, Randbøl. Royal Fetti blev kåret i DH og er efter Blue Hors
Romanov / Blue Hors Don Schufro / World Cup I.

Kat. 129 Pari-Forsythia blev også kåret i DH. Hun er efter
Firenze / Astaire / Raimondo og er opdrættet af Ruth og Jørgen Søgård, Bedsted
og ejet af Kirsten og Robert Kruse, Glesborg.

Desuden blev kat. 122 Caddis Fly kåret i DH. Hun er efter Charmonix
V / Stald Calles Bror Bally / Weltwunder og er ejet og opdrættet af Camilla
Bjerregaard Nielsen, Aabybro.

I det sidste hold blev der kåret 5 hopper til hovestambogen.
Fløjpladsen blev indtaget af kat. 138 Sandro Lady. Hun er efter Sandro Hit /
Caprilli / Mistral II. Hun er opdrættet i Tyskland og er ejet af Stutteri ERA,
Hobro.

Reservefløjen gik til kat. 131 Linda Lou efter Levernois /
Koeningspark XX, hun ejes af Sonja Sørensen, Løgstør.

Kat nr. 139 Love Affair Nexen efter Sir Donnerhall /
Rubinstein I / Akzent II. Hun er opdrættet og ejet af Stutteri Nexen, Suldrup.

Wilhelmine efter Willemoes / Cavalet / Faighter med kat.nr.
142 blev også kåret i DH. Hun er opdrættet af Susanne og Erik Schmidt-Jensen,
Randers og er ejet af Rikke Andreasen, Randers.

Kat. nr. 140 Cassandra Sakstrup ejet og opdrættet af Torben
Christensen, Hjørring. Cassandra er efter Stedinger / Kadroneur / Golden Wind.





Egnethedstest søndag er flyttet!!

Vær opmærksom på at egnethedstest i region 7 er flyttet til Vilhelmsborg på søndag!!! Der er lagt tidsplan som kan downloades under arrangementer / egnethedstest / tidsplan!! Den vil løbende blive revideret, så vær opmærksom på sidste nye udgave. Vi ses søndag til egnethedstest på Vilhelmsborg

Egnethedstest i Region 7 d. 9. oktober 2011.



Regionens egnethedstest blev flyttet til Vilhelmsborg d. 9.
oktober pga. sygdom. Vi følte os lidt hjemløse, men med en positiv indstilling fra
alles side, blev arrangementet afholdt til fuld tilfredshed, på trods af
diverse begyndervanskeligheder og små ”hurdler”.


I alt 59 heste fandt vej til Vilhelmsborg, 34 heste i gangarter
og 25 i springning. 17 hopper blev eksteriørkåret, hvoraf de 8 blev kåret i RDH,
6 gangartshopper og 2 springhopper. En enkelt hingst deltog uden for
konkurrence.


På fløjen i gangartshopperne kåret i RDH stod kat. 712 Quite
Like e. Quite Easy / Ladoga / Lagano, ejet og opdrættet af Stutteri Sorgenfri,
Thisted.


Derefter fulgte kat. 517 Rapina Nord e. Rascalino /
Florestan I / Racing Ace, opdrættet af Vibeke Bjørn Rasmussen, Horsens og ejet
af Isabella Angelique Ankjær, Hornslet.


Kat. 519 Roma e. Blue Hors Romanov / Loudini / Limelight ejet
og opdrættet af Aksel Rasmusssen, Tjele.


Kat. 714 Moselunds Fiona e. Don Frederico / Lorbas / Asferg
Cyklo opdrættet af Birgitte Frank Andersen, Randers og ejet af Sabina Hvid,
Århus.


Kat. 775
Møgelmosegårds Helena e. Blue Hors Hotline / Wolkenstein II / Matcho AA. Opdrættet
af Møgelmosegård, Vodskov og ejet af Nicolai Kowalski, Hadsund.


Kat. 705 De Luxe e. Blue Hors Leredo / Racot / Laban Agerbo
ejet og opdrættet af Marianne Thomsen, Svenstrup J.


Fløjen i springholdet kåret i RDH gik til kat. 704 Dollar
Girl e. Heartbeat / As Di Villagana / Duft II opdrættet af Svend Ove Jensen,
Grenaa og ejet af Sabina Hvid, Århus. Denne hoppe blev udtaget eliteskuet 2012.


Reservefløj hoppen i springholdet kåret i RDH blev kat. 750 UN
e. Heartbeat / Corofino I / Lagos. Opdrættet og ejet af Niels Grønborg,
Kolding.


Der var stor kvalitet i både springklassen og gangartsklassen
og dommerne var ude med de store karakterer. Der var 9 placerede i
gangartsklassen.


Førstepladsen med 920,0 p. indtog kat. 746 Schakiro Pilekær med
Marianne Helgstrand i sadlen e. Blue Hors Don Schufro / Olympic Ferro /
Davignon. Han er opdrættet af Anne Mette Kjer Rossen, Aabenraa og ejet af
Helgstrand Dressage, Vodskov.


Andet bedste resultat fik kat. 754 Torino Melody redet af
Emma Ahlberg, e. Blue Hors Hotline / Michellino / Allegro.Opdrættet af Lene
Birkemose, Vodskov og ejet af Lene Birkemose og Thomas Sigtenbjerggaard,
Vodskov. Torino Melody opnåede 850,0 p.


På tredjepladsen kom kat. 768 Redondo med 820,0 p. e. Blue
Hors Romanov / Blue Hors Romancier / Mago opdrættet af Jens Aage Buhl,
Fredericia og ejet af Tailormade Horses ApS, Ø. Assels. Redet af Martin R. Klavsen.


Nr. 4 blev Quite Like kat. 712 opdrættet og ejet af Stutteri
Sorgenfri, Thisted. E. Quite Easy / Ladoga / Lagano. Hoppen fik 810 p.


Nr. 5 blev kat. 741 Svalegårds Domigo med 800,0 p. E. De Noir
/ Blue Hors Don Schufro / Looping. Opdrættet af Else-Marie og Jens Chr. Krabbe,
Snedsted og ejet af Tailormade Horses ApS, Ø. Assels


Ligeledes med 800,0 p. Kat. 774 Skovly´s Donna Dieliva e. Uno
Don Diego / Loran / Pari-Ace Dane. Opdrættet og ejet af Bent Møller Nielsen,
Aabybro.


Med 790,0 kat. 755 Birkegårdens Santos-Red e. Solos
Landtinus / Cape Town S / Lucky Light opdrættet af Stutteri Birkegården,
Kjellerup og ejet af Torkild Larsen, Aabybro.


Ligeledes med 790,0 p. kat. 764 Obelix Vedstedholm e. Onassis
/ Cape Town S / May Sherif opdrættet og ejet af Torkild Larsen, Aabybro.


Kat. 765 Toftegårdens Lacoste e. Onassis / Didriksen /
Aleksander opdrættet og ejet af Henrik Pedersen, Vodskov fik også 790,0 p.


I springholdet var der placering til de 6 førende heste.



Nr. 1 med 897,5 p. blev kat. 779 Catalina redet af Rikke
Haastrup Pedersen. E. Corratus / A´khan Z / Opdrættet af Mads Hummelshøj og
ejet af Rikke Haastrup Pedersen.


Nr. 2 blev kat. 751 Hearty Højris med 882,5 p. E. Heartbeat
/ Carano / Marcellus redet af Jeppe V. Nielsen. Opdrættet af Betty Rasmussen,
Varde og ejet af Jeppe Vedding Nielsen, Pandrup.


Nr. 3 blev kat. 772 WH Heartrythme med 875,0 p. E. Heartbeat
/ Venu Du Theil / Jura. Opdrættet af Charlotte Laursen, Silkeborg og ejet af
Charlotte Wramberg, Silkeborg.


Nr. 4 blev
kat. 733 Volstrups Colline med 862,5 p. E. Colman / Churchill / Corlando. Opdrættet
og ejet af Pia Holländer og Henning Jensen, Svenstrup J.


Nr. 5 blev kat. 704 Dollar Girl e. Heartbeat / As Di
Villagana / Duft II opdrættet af Svend Ove Jensen, Grenaa og ejet af Sabina
Hvid, Århus. Dollar Girl fik 855,0 p.


Nr. 6 blev kat. 750 UN med 850,0 p. E. Heartbeat / Corofino
I / Lagos. Opdrættet og ejet af Niels Grønborg, Kolding.

Kat. 785 Hingsten Ludwig´s Concept DVH 1059 deltog udenfor
konkurrence, han blev redet af Lærke Eifler og fik 892,5. Han er e. Ludwigs As
/ Concetto / Godehard. Opdrættet i Tyskland og ejet af Festigaard
Hingstestation og Stutteri, Skals.

Medlemsmøde med Casper Cassøe.

Mandag d. 31 oktober kl. 19 afholder DV region7 møde for DV medlemmer i Skalborg Hallen. Casper vil fortælle om sit arbejde i forbundet og der vil være mulighed for spørgsmål og debat. Regionen inviterer til kaffe og brød og en god aften med fagligt indhold.

Vil du have din hjemmesides link på regionens hjemmeside??

Du kan som noget nyt tilmelde dig på regionens hjemmeside med dit stutteri/salgsstald med Dansk Varmblodsheste. Servicen er gratis som medlem af DV. Ved at betale kr. 200.- vil dit stutteri/salgsstald blive vist med adresse og link til din hjemmeside og med annonce/logo på forsiden.

Så hvis du vil "ses" og få flere besøg på din hjemmeside, så kontakt Tinna Knudsen på mail; petit1@live.dk for at blive registreret

Medicinhåndteringskursus for hesteejere


På vegne af Danske Hestedyrlæger inviteres til det lovpligtige kursus.

Ifølge loven* skal hesteejere have gennemgået et medicinkursus for selv at give

receptpligtig medicin til heste, herunder salver og pasta, med mindre alle hestene

i besætningen er chipmærkede og udelukkede for konsum ved registrering hos

fødevarestyrelsen. Dette er i lighed med andre dyrearter, hvor kurserne allerede er

i gang. Myndighederne har i en periode udført stikprøvekontroller og givet advarsler
for overtrædelse af reglerne. Nu er de begyndt at udskrive bøder for overtrædelser
af fødevarelovgivningen. I overgangsperioden har man kunnet få udleveret
medicin til efterbehandling af sin hest, hvis man er tilmeldt kurset.

Danske Hestedyrlæger tilbyder et kursus med fokus på heste. Udover at kurset opfylder gældende regler, anbefales samtidig kurset af faglige hensyn.
Hesteejeren får hermed den fornødne indsigt i den korrekte anvendelse af medicin,
kendskab til de anvendte medikamenter samt forhold omkring doping og slagtefrister m.v.


Kurset består af en let tilgængelig teoridel på ca. 6 timers varighed, som gennemføres
via internet. Efter tilmelding, kan kursisten selv gennemføre teori-delen, med Danske Hestedyrlæger som underviser.
Dernæst gennemføres et 2½ timers praktisk kursus, tirsdag d. 20 marts 2012 kl. 18.30-21.00 på
Finstrupgaard, Dallvej 5, 9230 Svenstrup, SAO.dk.

Denne aften gives også et kort foredrag om forebyggelse af (utilsigtet) doping samt
generel lægemiddellære, så kursisterne opnår kendskab til de benyttede præparater.
Bemærk, at man skal være færdig med IT-delen forud for praktiske kursus,
hvor diplomet også udleveres.


Pris kr. 900,00


Tilmelding:
Send e-mail til info@hesteklinikherning.dk mærket ”medicinhåndtering –Ålborg
samt flg. oplysninger:


Navn, adresse, mobil tlf. samt vanlige dyrlæge.



Venlig hilsen


Danske Hestedyrlæger


Medicinkursus .v./ Dyrlæge Niels Tellerup

*Bekendtgørelse nr. 481 af 29/5 2007 § 7. om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og
fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer

Ung i Dansk Varmblod region 7 inviterer til decemberhygge med højt fagligt indhold

Søndag d.11.december 2011 kl.13.00 skal vi besøge Stutteri Uno, Skovvej 5, Thorsager, 8410 Rønde

Vi skal se stutteriet og høre Joan fortælle om sit arbejde med hestene, hendes tanker om avl, blodlinier, hingstevalg mm.

Joan har megen erfaring i hesteavl og har i mange år været med til at præge varmblodsavlen herhjemme. I stalden skal vi bla .se Uno Don Diego`s og Donnas Unique`s mor.

Joan vil fortælle om sine tanker og overvejelser om avl og om, hvordan hun har arbejdet sig frem til resultatet i dag.

Joans heste har været meget fremtrædende i sporten såvel indenrigs som udenlands med ryttere som Andreas Helgstrand og Thomas Lassen.


Der vil selvfølgelig være rig lejlighed til at spørge om alt muligt ifm. hestene, opdræt og daglige ting som foder, hingstevalg, uddannelse mm.


Kom og vær med til en faglig og hyggelig eftermiddag sammen med andre hestefolk.


Der vil evt. være mulighed for samkørsel fra motorvejsafkørsler sydover. Pris pr. person: 50 kr.


ALLE er velkomne, men tilmelding er nødvendig senest onsdag d.7.december til Anette eller Maja på mail an@naturefterskolen.dk eller mm@naturefterskolen.dk

Flotte avls- og rideresultater for Stutteri Toftegården.


Stutteri Toftegården er et lille stutteri i Nordjylland, ved
Vodskov. Stutteriet avler på 2-3 hopper, som alle kommer fra en stamhoppe efter
Aleksander. Ved JBH Horseshow i Odense i oktober gjorde Toftegårdens Colorado med
Henriette Pedersen som rytter, sig bemærket med at vinde trøstefinalen med
8,10% og red sig ind på en flot 5. plads i dressurfinalen for 6 års heste med
et resultat på 8,26%. Ekvipagen blev bla. honoreret med 9,0 i galop og 8,7 i
trav.

Toftegårdens Colorado er efter Solos Landtinus / Come Back II / Aleksander og er ejet og opdrættet af
Stutteri Toftegården ved Henrik Pedersen, Vodskov. Det er Henriks datter
Henriette, som rider hestene, som er opdrættet på Stutteri Toftegården.

Endnu en Stutteri Toftegården hest har gjort sig bemærket i
dressur i 2011; Toftegårdens Lobbi, som var udtaget til De Panamerikanske Lege afholdt i Mexico i
oktober 2011, han ejes af Ursula Lange van Lewis fra Puerto Rico. Lobbi er ud
af samme hoppestamme og er efter Lobster / Aleksander / Dux.

Region 7 ønsker et stort tillykke med de flotte resultater!!

Region 7 hingste udtaget til Herning 2012.

Hingstekåring i Herning står snart for døren og der er 7 3
års hingste som vi må holde særligt øje med, de er nemlig avlet og/eller ejet i
Region 7.

- Quitaro e. Quaterback / Sam-Sam opdrættet og ejet af
Lisbeth B. Andersen, Skals

- Touché e. Tuschinski / Solos Landtinus opdrættet og ejet
af Lisbeth B. Andersen, Skals

- Sezuan e. Blue Hors Romanov / Blue Hors Don Schufro
opdrættet af Linette Jæger, Avlum og ejet af Helgstrand
Dressage, Vodskov

- Agassi e. Blue Hor Rush Hour / Rohdiamant opdrættet af
Møgelmosegård A/S, Vodskov og ejet af stutteri Uno, Rønde

- M.B. Birkegårdens Charmeur e. Carmargue / Casir Ask
opdrættet af Heidi Rasmussen, Jerslev og ejet af Bennetsen, Grenaa

- Clapton V H e. Clinton I / Candillo opdrættet og ejet af
René og Lotte Heyde, Aså

- M.B. Hummels ACDC e. Sir Shutterfly / Aston opdrættet af
Hummelshøj og Højsleth, Løgstør og ejet af Fam. Bennetsen, Grenaa.
Så er chancen her – KURSUS for såvel nye som erfarne avlere!


Lær nyt og bliv bedre til at forstå bedømmelse af heste – med og uden rytter!

Dansk Varmblod region 7 og Ung i Dansk Varmblod afholder en spændende og lærerig kursusdag:

Søndag d.18.marts 2012 kl.9.30-16.30 på Aalestrup Naturefterskole, Borgergade 41, 9620 Aalestrup.

Formålet med kurset er at give deltagerne en større forståelse for bedømmelse af eksteriør- og gangarter i forbindelse med kåringer samt vurderingen af vores unge heste, når de bliver bedømt under rytter bla. i
forbindelse med sadelkåring og unghestechampionater.

Undervisere på kurset vil være medlem af Dansk Varmblod`s avlsledelse Claus Hansen og international dressur- og gangartsdommer Kirsten Søgaard.

Med udgangspunkt i opdelingen af spring-og dressurheste vil der blive fokuseret på vurdering af hestes potentiale som kommende ridehest:


Hvilke krav stiller vi til fremtidens sportshest?

Hvilken betydning har eksteriør og gangarter for en springhest – og en dressurhest?

Hvilke krav skal vi stille til hesten – hvad lægges der vægt på i bedømmelserne?

Hvad ligger der i begrebet ridelighed – hvordan opfattes det af avlsledelse og dressurdommer?

Hvordan hænger alt dette sammen med uddannelseskrav på de forskellige aldersniveauer?

Vi starter med nogle teoretiske oplæg , hvorefter Claus Hansen og Kirsten Søgaard vil bedømme forskellige rideheste med og uden rytter – dette vil forhåbentlig være udgangspunkt for en spændende debat.

Kurset er et 7 timers kursus fordelt med eksteriør-og gangartsbedømmelse om formiddagen og gangartsbedømmelse med rytter om eftermiddagen.

Ung i DVère vil efter endt kursusdeltagelse være kvalificeret til at deltage i de landsdækkende træningssamlinger og endvidere have mulighed for at ansøge egen region om at komme i dommerpraktik blandt andet ved de regionale følskuer.

Kom og lær noget nyt; Meld dig til en spændende og faglig dag! - ALLE er velkomne!

Pris pr. person: 150 kr. inklusiv frokost, kaffe/te og kage.

Tilmelding senest d.14.marts 2012 til;

Anette Nilausen an@naturefterskolen 6076 2493 eller Torkild Larsen birthenielsen@pc.dk 4093 3247
Hanne og Jens Åge Hansen, Årets 7´er 2012
Hanne og Jens Åge Hansen, Årets 7´er 2012
Årets 7´er 2012.


”Årets 7´er 2012" er avlerparret Hanne og Jens Åge
Hansen fra Brovst. De er kendt for, at have avlet Enggård hestene, som er avlet
på en gennemavlet hoppestamme med bemærkelsesværdige resultater. Stamhoppen
Lemli er mor til Lady Melanie Enggård e. Come Back II, som blev udnævnt til
Årets 2 års springbetonede hoppe i DV i 2007. Lady Melanie Enggård blev tildelt
en flot sølvmedalje ved eliteskuet i 2008. Hun har siden vist særdeles gode
konkurrence egenskaber, var udtaget til UVM for springheste som 6 års. Hendes
første føl Quinoa Enggård e. Quinton var reservefløj til 2 års skue i Hjallerup
2011. Endnu en Enggård hoppe gjorde sig bemærket på 2 års skuet i 2011, nemlig
Lady Melody Enggård e. Come Back II, som er helsøster til Lady Melanie Enggård,
som indtog fløjen for de springbetonede hopper. Begge 2 års hopper var udtaget
til eliteskuet i 2011.

Et stort tillykke fra Dansk Varmblod Region 7.
Hingstekåring i Herning 2012.

Hingstekåringen i Herning var med mange nordjyske højdepunkter i år. Både ved kåring af de 3 årige hingste, kåring af 4 års hingste og i unghestechampionatet.


Unghestechampionatet;


I unghestechampionatet blev kat. 311 Schakiro Pilekær placeret på en flot 4 plads med hele 900 p. Han er efter Blue Hors Don Schufro / Olympic Ferro / Davignon og er opdrættet af Anne Mette Kjer Rossen, Aabenraa og er ejet af Helgstrand Dressage. Han blev redet af Marianne Helgstrand. Schakiro Pilekær var vinder af region 7´s egnethedstest i dressur oktober 2011, hvor han opnåede 920 point.


Kat. 357 Volstrups Colline e. Colman / Churchill / Corlando opnåede en 8. Plads i unghestechampionatet i springing. Hun er ejet og opdrættet af Pia Holländer og Henning Jensen, Stutteri Volstrup, Svenstrup og blev redet af Sofie Bøgelund.


3 års hingste;


7 af de fremstillede 3 års hingste kom fra Region 7 og 4 af disse hingste blev godkendt til afprøvning.

I springholdet blev 2 hingste godkendt til afprøvning;

Kat. 4. MB Birkegårdens Charmeur ejet af Bennetsen, Grenaa og opdrættet af Heidi Rasmussen, Jerslev. Charmeur er efter Carmargue / Casir Ask / Logan. Moderen er Chilla-A, som er kåret med sølvmedalje og har elitestatus. Hun er mor til sølvmedaljehopperne Birkegårdens Cille e. Carano og helsøsteren til Charmeur, Birkegårdens Chic e. Carmargue. Desuden er hun mor til B-hest i springning Birkegårdens Chiquita e. Coronado, som blev placeret som nr. 6 ved 4 års championatet.


Kat. 7. Clapton Ask ejet af Stutteri Ask, Martofte og opdrættet af René og Lotte Heyde, Aså. Clapton er efter Clinton I / Candillo / Caletto I. Moderen er Canberra A, som er en bronzemedaljehoppe. Mormor Cassandra S og oldemor Lady Madonna er også bronzemedaljehopper. Mormor Cassandra S er mor til sølvmedaljehopperne Canada S e. Cassini I og Haiti S e. Heartbeat.



I dressurholdet blev 2 hingste godkendt til afprøvning;

Kat. 39 Sezuan ejet af Helgstrand Dressage, Vodskov og opdrættet af Linette Jæger, Avlum. Han er efter Blue Hors Romanov / Blue Hors Don Schufro / Lionell. Moderen til Sezuan er Årets dressurbetonede hoppe 2006 og Guldmedaljehoppen Bøgegårdens Don Romina, som også er mor til bronzemedaljehoppen Bøgegårdens Quintana e. Bøgegårdens Quattro og hingsten Quick-Night e. Bøgegårdens Quattro, som var udtaget til hingstekåring.

Kat. 52 Touché blev også godkendt til afprøvning. Han er efter Tuschinski / Solos Landtinus / Ragazzo. Touché er ejet og opdrættet af Lisbeth B. Andersen, Skals. Touché er ud af Lisbeths gennemavlede dressurstamme avlet på stamhoppen Red Rose XX, hvor bl.a. 2 kårede hingste, flere sølv og bronzemedaljehopper er avlet på samme stamme. Her kan nævnes avlshingstene Corbiere e. Coronado og Cassidy e. Blue Hors Cavan. Sølvmedaljehopperne Revanche e. Ragazzo ( mormor til Touché) og Scarlett e. Superieur, og bronzemedaljehoppen Shakira e. Sam Sam. Både Touchés mormor og oldemor er tildelt sølvmedalje for afkomsamling.



4 års hingste;


Til hingstekåring tildeles der hvert år en vandrepokal til 2 4 års dansk avlede hingste. Åge Ravns vandrepokal til en dressurbetonet hingst og Elvin Rasmussens vandrepokal til en springbetonet hingst. Begge pokaler i 2012 blev tildelt til Region 7 hingste!!

Åge Ravns vandrepokal blev tildelt kat. 116 Zonik e. Blue Hors Zack / Blue Hors Romanov / Blue Hors Don Schufro. Hingsten ejes af Helgstrand Dressage, Vodskov og er opdrættet af Linette Jæger, Avlum. Zonik blev også udnævnt til Årets dressurbetonede 4 års hingst og blev tildelt opdrættermedalje i sølv!! Zonik har bestået 35-dages test i 2011 på Vilhelmsborg i dressur med 831,5 point.

I springholdet blev den region 7 avlede hingst kat. 101 Volstrups Cash tildelt Elvin Rasmussens vandrepokal. Denne hingst er ejet og opdrættet af Pia Holländer og Henning Jensen, Stutteri Volstrup, Svenstrup. Han er efter Volstrups Casillas / Churchill / Calato. Stutteri Volstrup bemærker sig her med et særdeles godt og målrettet avlsarbejde, idet både de 4 generationer af hopper er avlet af Pia Holländer og Henning Jensen og de 4 generationer af avlshingste alle har været avlshingste på Stutteri Volstrup. Volstrups Cash blev desuden tildelt opdrættermedalje i sølv og blev fremhævet med bl.a. 9 i kapacitet og teknik. Volstrups Cash har i 2012 gået 35-dages test ved Stald BM og opnåede 837 point.

Region 7 ønsker tillykke med de flotte resultater ved årets Hingstekåring!!!
Volstrups Cash til Hingsteshow Nord 2012
Volstrups Cash til Hingsteshow Nord 2012
Årets Hingsteshow Nord var en succes.

Hingsteshow Nord blev afholdt d. 23. marts på SAO, Aalborg.

Casper Cassøe var veloplagt som altid og informerede og speakede hele aftenen om hingstene. Der blev præsenteret nogle af Danmarks bedste ryttere, som på bedste vis fremviste nogle af de mest "hotte" hingste i Dansk Varmblod.

Der kan bla. nævnes den dressurbetonede fløjhingst fra 2011 Bøgegårdens Boney M, han blev redet af Anna Blomgren, som også fremviste De Noir fra Katrinelund.

Desuden sprang Torben Frandsen på 2 af tophingstene fra Stald Cajus; Heartbeat og Carmargue og han kom også med sin egen hingst Capone.

Dicardo fra Thorup-Hjallerup hingstecenter og Uno Don Diego og Prinz K3 fra Højagergård viste deres kvaliteter i dressur og de unge springhingste Mønsteds Hardcore fra Hanne Hellmers og Frank Kejlberg og Ludwig´s Concept fra Festigård viste deres kvaliteter i springning.

Derudover var det uovertruffent, at kunne præsentere flere fløjhingste, medalje- og præmiehingste fra Herning 2012; Chandler, Volstrups Cash, Bøgegårdens Dicapo, Tailormade Attention, Quiet Please og MB Birkegårdens Charmeur.

D´accord fra Festigård og Rockland fra stald Duelund viste deres store spring kapacitet og erfaring i aftenen sidste hold.

Flyinfact viste sig rigtig frem, da han blev sluppet løs i hallen og publikum nød indslaget med det 1 mdr. gamle charmerende hingsteføl fra stutteri Nexen, som var efter Blue Hors Hertug / Cavan / Weinberg.

En enkelt hingst havde taget turen helt fra Hillerød, nemlig Hoftanz redet af Michael Søgård fra Lone Bøgh Henriksen.

Publikum stemte på "best in show" hingstene og i dressur stod De Noir fra Katrinelund som sikker vinder med 60 stemmer ( nr. 2 havde fået 24 stemmer)

Det var Heartbeat fra stald Cajus der fik flest stemmer af publikum, som best in show imellem springhingstene, han fik 36 stemmer, tæt fulgt af Carmargue også fra stald Cajus ( han fik 33 stemmer).

Formand Georg Thinggaard viste tidligere formand og hovedbestyrelsesmedlem Børge Thomsen regionens anerkendelse for sit lange og trofaste virke i regionen og forbundet.

Region 7 takker alle, såvel hingsteholdere, sponsorer, hjælpere, publikum og ikke mindst SAO for at hjælpe med at gøre Hingsteshow Nord til en succes igen i år!!

Se billeder fra Hingsteshow Nord 2012 under Arrangementer - Hingsteshow Nord - indtryk fra Hingsteshow Nord
Duffy, som blev tildelt en sølvmedalje til Eliteskue 2012
Duffy, som blev tildelt en sølvmedalje til Eliteskue 2012
Fløjhoppen fra stationsafprøvningen i maj var fra region 7.

Ved Dansk Varmblods stationsafprøvning på Vilhelmsborg d. 25. april til 23. maj 2012 var fløjhoppen i dresssurdisciplinen
fra region 7.

Det er katalognr. 671 DUFFY Ejet og opdrættet af Grete og Poul Petersen, Drastrup Hedevej 70, 9200 Aalborg SV.

Duffy blev kåret i RDH og udtaget til eliteskuet som afholdes i september 2012. Hun er efter; BLUE HORS DON
SCHUFRO DVE 690 / BARONCELLI DE331316732398.

Region 7 ønsker TILLYKKE med det flotte resultat!!!

Volstrups Cash ved DRF Championatet i Aalborg juni 2012
Volstrups Cash ved DRF Championatet i Aalborg juni 2012
DVH 1071 Volstrups Cash fortsætter sin sejrsgang!!

Volstrups Cash kåret i DV vandt kvalifikationen til DRF Championatet i springning for 4 års heste som blev afholdt d. 3. juni i Aalborg. Volstrups Cash er ejet og opdrættet af Pia Holländer og Henning Jensen, Stutteri Volstrup, Svenstrup. Med Katja Andersen i sadlen vandt Volstrups Cash kvalifikationen med hele 8,80 points.

Cash var desuden vinder af materialprøven i springdisciplinen med 837 points.

Region 7 ønsker TILLYKKE med det flotte resultat!!!
Finess ejet og opdrættet af Lisbeth B. Andersen
Finess ejet og opdrættet af Lisbeth B. Andersen
2 års hoppe udtaget til eliteskuet.

Finess er ud af Lisbeth B. Andersens succesfulde hoppestamme efter Red Rose XX ( Finess er 4 generation på stammen). Finess er efter Fürstenball / Sam-Sam / Ragazzo. Mor er bronzemedaljehoppe og MM er sølvmedaljehoppe.

Finess er ejet og opdrættet af Lisbeth B. Andersen, Skals.

Region 7 ønsker tillykke med det flotte resultat!!
La Dina ejet og opdrættet af Anette Nilausen og Niels Jørgen Johansen, Hobro.
La Dina ejet og opdrættet af Anette Nilausen og Niels Jørgen Johansen, Hobro.
Endnu en region 7 hoppe er udtaget til eliteskuet.

Endnu en region 7 hoppe er udtaget til eliteskuet i september. 2 års hoppen La Dina er helsøster til
Anette Nilausen og Niels Jørgen Johansens La Donna e. Blue Hors Don Romantic / Solos Landtinus, som blev tildelt sølvmedalje ved sidste års eliteskue. La Dina fik ærespræmie og blev udtaget til
eliteskuet ved landsskuet i Herning. Begge hopper er ejet og opdrættet af
Anette Nilausen og Niels Jørgen Johansen, Hobro. Region 7 ønsker tillykke med
det flotte resultat.



Følaften i region 7.

D. 26. juli blev der afholdt følaften i regionen, 3 avlere fremviste deres DV føl født i 2012.

Tak til de mange fremmødte hesteinteresserede for en hyggelig og
solrig følaften i skønne omgivelser og med nogle dejlige føl og
ungheste med ”varmt blod” i årene.

Også en særlig tak til de tre avlerpar for de flotte fremvisninger.
Man kunne virkelig mærke at der var brugt meget tid og energi på at
vise heste og omgivelser frem på bedste vis.

Vi fik rigtig mange gode input til alt fra brug af fuldblod i
varmblodsavlen, til nye tanker omkring ridning af de unge heste, og
der var rig mulighed for at stille spørgsmål til de garvede avlere.
Resultater fra følskuet den 11. august 2012.



Solen skinnede fra en skyfri himmel, og mange var mødt frem for at nyde årets følskue, som blev afholdt lørdag den 11. august 2012 på Hjallerup Ridecenter. Ca. 65 føl var mødt frem til bedømmelse, og det var føl af meget høj kvalitet der blev fremvist for dommerne Claus Hansen, Jane Bach Jensen og Karina Kristensen, som også resulterede i mange ærespræmie føl hvor følgende blev udtaget til eliteskuet.

Dagens bedste springbetonet hoppeføl og udtaget til eliteskuet blev Birkegårdens Carisma e: Cris Ask / Calato / Corlando. Ejet og opdrættet af Heidi Rasmussen, Jerslev.

Nr. 2 og reserve til eliteskuet blev Fabia Frej e: Favorit Ask / Carson Ask / Sancerre. Ejet og opdrættet af Georg Thinggaard, Aalborg SV.

Dagens bedste springbetonet hingsteføl og udtaget til eliteskuet blev Snowflake e: Tailormade Stardust / Carmargue / Louvre S. Ejet og opdrættet af Robert og Anne Mette Larsen, Dronninglund.

Nr. 2 og reserve til eliteskuet blev Hummels U2 e: Toulouse / Godsend du Reverdy / A´Khan Z. Ejet og opdrættet af Hummelshøj og Højsleth, Løgstør.

Dagens bedste dressurbetonet hoppeføl og udtaget til eliteskuet blev Runehøjs Dancing Diva e: ERA Dancing Hit / Induc / Raimondo. Ejet og opdrættet af Birgitte Thomsen og Sten Andersen, Hobro.

Nr. 2 og ligeledes udtaget til eliteskuet blev Smilla SEM e: Blue Hors Don Olymbrio / Sandro Hit / Rubinstein. Opdr.: Simon Pedersen, Aars. Ejer: Tina Bach, Løgstør

Nr. 3 og reserve til eliteskuet blev Soluna Ladegaard e: Sieger Hit / Come Back II / Lobster. Ejet og opdrættet af Jørn L. Christoffersen, Tjele.

Dagens bedste dressurbetonet hingsteføl og udtaget til eliteskuet blev Brix Temptino, e: Tailormade Temptation / Welt Hit II / Diamond. Ejet og opdrættet af Ditte Brix Frandsen, Vodskov.

Nr. 2 og ligeledes udtaget til eliteskuet blev Double Trouble Nexen e: Blue Hors Don Olymbrio / Andiamo / Temple Wind xx. Ejet og opdrættet af Elin Houe og Hans Andersen, Suldrup.

Nr. 3 og reserve til eliteskuet blev Witraz Sir Robin e: Blue Hors Romanov / Florestan / Lordon I. Ejet og opdrættet af Mariann Bols Andersen, Tylstrup.



Sadelkåring 2012.

Skønne hopper i høj sol.

Sadelkåringens fløjhopper blev:

Kat. 717 Logslunds Pleasure e. Paintede Black / Blue Hors World Class
Opdrætter og ejer: Flemming Pedersen, Tørring

Kat. 767 Delice Eden e. Blue Hors Don Schufro / Brentano II
Opdrætter: Vicki Nedergaard, Nibe. Ejer: Helgstrand Dressage og Vicki Nedergaard

Kat. 729 Barbie Girl e. Tailormade Temptation / Aleksander
Opdrætter: Anette Holst. Ejer: Helgstrand Dressage

Kat. 762 Tørveslettens Quattro e. Quaterback / Carano
Opdrætter og ejer: Stutteri Tørvesletten, Smørum

Følgende hopper blev udtaget til Eliteskuet: Kat. 717, 720, 729 og 762.

Dagens bedste hoppe blev den dejlige Tørveslettens Quattro.
Resultater fra region 7´s 2 års skue d. 25. august 2012.

Dommerne var begejstrede for kvaliteten af de fremmødte 2 års hopper og udtog hele 6 hopper til eliteskuet, som bliver afholdt på Vilhelmsborg den kommende weekend. Der blev udtaget 3 hopper i hvert hold.

Kat. nr. 1 Libak´s Princess er udtaget til eliteskuet i både dressur og spring. Denne særdeles velgående hoppe viste sig overbevisende i holdet med de springbetonede hopper. Hun indtog fløjen og blev desuden oprangeret som nr. 3 i holdet med de dressurbetonede hopper. Hoppen er ejet og opdrættet af Berit Vivian Simonsen, Brønderslev og er efter Crelido / A´Khan Z / Royal Z II

Nr. 2 i det springbetonede hold var kat. nr. 10 Wiqtoria F. Vejgaard efter Quintender / Looping / Zalmeco ejet af Ole Øllgaard, Sdr. Omme og opdrættet af Toni Hørup, Sdr. Omme.

Nr. 3 blev kat. nr. 7 Filandi efter Rockland / Carano / A-Dur ejet og opdrættet af Christina Ottesen, Hadsund

I det dressurbetonede hold var der meget fokus på gangarterne og her travede kat. nr. 18 Loretta Sem sig ind på fløjpladsen, hoppen er efter L´Espoir / Sandro Hit / Lauries Crusador XX. Hun er ejet af Susie Wøbbe Pedersen, Ålestrup og er opdrættet af Simon Pedersen, Ålestrup.

Nr. 2 blev kat. nr. 22 Højgaardens Melua efter Tailormade Attention / Akinos ejet og opdrættet af Brian Jensen, Thisted

nr. 3 var som tidligere nævnt kat. nr. 1, Libak´s Princess, som indtog fløjen i det springbetonede hold.

Region 7 ønsker tillykke med de flotte resultater.
Birkegårdens Carisma ejet og opdrættet af Heidi Rasmussen, Jerslev.
Birkegårdens Carisma ejet og opdrættet af Heidi Rasmussen, Jerslev.
Region 7 var flot repræsenteret ved årets eliteskue 2012.

Årets eliteskue i Dansk varmblod var med flot deltagelse fra Region 7.

Endnu engang indtog en Birkegården hest fløjen, denne gang i følårgangen. Titlen som Årets bedste springbetonede hoppeføl tilfaldt katalognr. 203 Birkegårdens Carisma
Ejer og opdrætter: Stutteri Birkegården v. Heidi Rasmussen, Jerslev
F: Cris Ask DVH 1013 MF: Calato DVE 664

Der var desværre ikke repræsenteret flere føl og 2 års hopper i finalerne, men 6 stk. 3 års region 7 hopper blev tildelt medaljer;

2 hopper blev tildelt bronze medalje i holdet af springbetonede hopper;

Katalog nr. 3 Louisianna SEM F; Louvre S DVH 811 MV; Leendert DVH 625 opdrættet af Esben Pedersen, Ålestrup og ejet af Lisbeth B. Andersen, Skals

Katalog nr. 7 Birkegårdens Chayenne F: Cosmeo DVH 929 MF: Calato DVE 664, ejet og opdrættet af Stutteri Birkegården v. Heidi Rasmussen, Jerslev.

4 hopper blev tildelt sølvmedalje i holdet med dressurbetonede hopper;

Katalog nr. 37 Duffy F: Blue Hors Don Schufro DVE 690 MF: Baroncelli DE331316732398. Duffy er ejet og opdrættet af Grete og Poul Petersen, Aalborg SV. Karakterer fra sadelkåringen er 844,5.

Katalog nr. 45 Odessa Halsnæs F: Painted Black DVH 955 MF: De Noir DVE 812 Ejet og opdrættet af Vibeke og Søren Juellund, Hobro. Karakterer fra sadelkåring er 830,0.

Katalog nr. 46 Dia-D F: Quaterback DE457000206303 MF: Midt-West Ibi-Light DVE 360. Ejet og opdrættet af Jørn Damm, Suldrup. Hoppens karakterer fra sadelkåringen er 813,5 i dressur.

Katalog nr. 54 Barbie Girl F: Tailormade Temptation DVH 967 MF: Aleksander OLH 492. Opdrættet af Anette Holst, Vodskov og ejet af Helgstrand Dressage, Vodskov. Karakterer fra sadelkåring er 819,5.

Desuden blev der afholdt Youngster Cup samme weekend på Vilhelmsborg og her viste Lady Melanie Enggård F: Come Back II DVE 560 MF: Limelight DVE 266 særdeles gode konkurrenceegenskaber, hoppen vandt klassen for 7 års heste med Allan Bilgrav Christensen i sadlen. Lady Melanie Enggård er ejet og opdrættet af Hanne og Jens Aage Hansen, Brovst.

Region 7 ønsker et stort tillykke til opdrættere, ejere og ryttere J

Lykkens B. One ejet af Bodil og Jens Hellmers, Aalborg.
Lykkens B. One ejet af Bodil og Jens Hellmers, Aalborg.
Region 7 hoppe på fløjen til eksteriørkåring på Katrinelund.

Ved eksteriørkåringen på Katrinelund d. 6 oktober blev den 7 årige hoppe Lykkens B. One kåret i RDH
på fløjen i holdet af 4 års og ældre hopper.

Beskrivelse: Elegant, udtryksfuld, feminin hoppe med særdeles god balance, bæring og rummelighed
i trav og galop.

Hoppen er tilkendt sit R, da den er B-hest i springning.

Lykkens B. One er født hos Jacob Callesen i Gram. Hun er ejet at Bodil og Jens Hellmers, Aalborg.

Mor: Opimo L. Stamm 8793 (samme stamme som de tre helbrødre Lord Sinclair I, II og III, hvoraf I'eren er far til viceverdensmesteren Lord Loxley. Opimo L havde en hingst efter Colman udtaget til Hingstekåring 2012.

MF: Gamblers Cup XX
MMF: Capitol I
MMMF: Narciss

Region 7 ønsker tillykke med det flotte resultat.
Dior med Bjarne Mark Nielsen i sadlen. Ejet og opdrættet af Svend Ove Jensen, Grenaa.
Dior med Bjarne Mark Nielsen i sadlen. Ejet og opdrættet af Svend Ove Jensen, Grenaa.
Egnethedstest i region 7 2012 .


Lørdag d. 10. november fandt 37 springheste vej til egnethedstest afholdt i region 7. Arrangementet blev afholdt på Finstrupgaard, SAO, Aalborg. 36 heste gik egnethedstest i springning og en kåret hingst gik egnethedstest udenfor konkurrence.


Der var i alt 9 placeringer;


Katalog nr.706 Dior sprang sig overbevisende ind på førstepladsen med hele 912,5 p. Rytteren var Bjarne Mark Nielsen. Dior er efter Carmargue / As Di Villagana / Duft. Ejet og opdrættet af Svend Ove Jensen, Grenaa.


På andenpladsen kom katalog nr. 724 Camille T med Trine Lindberg som rytter. Camille T fik 887,5 p. Camille T er efter Escapology T / Casino / Looping. Ejet og opdrættet af Hanne Hellmers, Kjellerup.


Katalog nr. 733 Kia V blev nr. 3 med 875,0 p. Rytter var Anne Marie Lindberg Johansen. Kia V er efter Heartbeat / Pablo / Kronenkranich XX. Ejet og opdrættet af Ole Christensen, Nibe.


Nr. 4 blev katalog nr. 707 Syvhøjegårds First of April med 862,5 p. Rytter var Dennis Noes Nielsen. Efter Carmargue / Royal Z II / Prince Mab XX. Ejet og opdrættet af Niels Osterland, Sorring


Nr. 5. blev katalog nr. 722 Casio F. Damgård med 850,0 p. Rytter var Søren Hedegaard. Efter Cosmeo / Carano / Wahnfried. Opdrættet af Mia Givskov og Søren Nedergaard, Ribe og ejet af Schou og Skouboe, Sommersted.


Nr. 6. blev katalog nr. 731 Hearts Favorit med 850,0 p. Rytter var Morten Bennetsen. Efter Heartbeat / Cajus / Solos Landtinus. Opdrættet af Dorte og Tommy Toft, Gram og ejet af Anette Alsner, Grenaa.


Nr. 7. blev katalog nr. 737 Largos Row med 850,0 p. Rytter var Bjarne Mark Nielsen. Efter Lambrusco Ask / Come Back II / Lobster. Ejet og opdrættet af Jytte Saugmann og Per Sønderbek, Viborg.


Nr. 8. blev katalog nr. 726 Gammelbys Heartmade med 837,5 p. Rytter var Trine Lindberg. Efter Heartbeat / Corlando / Kompas. Opdrættet af Lis og Adolf Sørensen, Højer og ejet af Lindberg Heste, Kjellerup.


Nr. 9. blev katalog nr. 734 Knight of Hearts med 837,5 p. Rytter var Dennis Noes Nielsen. Efter Heartbeat / Crelido / Rastell. Ejet og opdrættet af Tove og Gert Haurum, Gråsten.


En enkelt kåret hingst deltog udenfor konkurrence, katalog nr. 745 Mønsteds Hardcore som opnåede 837,5 p. Hingsten blev redet af Frank Kejlberg. Efter Heartbeat / Come Fast XX / Ladykiller XX. Opdrættet af Ina Mønsted Pedersen, Bramming og ejet af Hanne Hellmers og Frank Kejlberg, Kjellerup.


Region 7 ønsker tillykke med de flotte resultater.