Nyheder

3

Bedømmelseskursus for DV og Ung i DV medlemmer i region 7.
08-02-2012 - 21:59

Lær nyt og bliv bedre til at forstå bedømmelse af heste - med og uden rytter!!

Region 7 hingste udtaget til Herning 2012
08-02-2012 - 21:54

Hingstekåring i Herning står snart for døren og der er 7 3
års hingste som vi må holde særligt øje med, de er nemlig avlet og/eller ejet i
Region 7.

Indkaldelse til årsmøde for Ung i DV!!
01-02-2012 - 17:28

Her kan du komme med gode idèer til arrangementer og møde
andre unge mennesker med interesse for heste .


Vi skal have nedsat et udvalg, som vil være med til at
arbejde for Ung i DV, så der er masser af mulighed for at få indflydelse og
ønsker om arrangementer opfyldt.


1

Temaaften om hestetandpleje og brug af bid.


Ung i Dansk Varmblod region 7 afholder igen temaaften – Denne gang med fokus på hestetandpleje og brug af bid!

Ung i Dansk Varmblod Region 7, inviterer nu til tema aften med hestetandplejeren Glenn Espensen (se www.hestetandplejer.dk). Onsdag d. 4 maj kl.19.00.

I sit foredrag vil Glenn forsøge at komme ind på flg: Hestens tyggefunktion, hvorfor er det vigtigt, at hesten for ordnet sine tænder? Hvad gjorde vildhesten? Hvordan kan hestens alder vurderes ud fra hestens tænder?

Derudover vil Glenn fortælle os om forskellige slags bid, give gode råd om valg af bid og meget mere.
Der vil også være rig mulighed for at stille spørgsmål.

Mød op og få en spændende og lærerig aften!

Pris pr. person: Medlemmer af Ung i Dansk Varmblod 50 kr.
Øvrige 75 kr.

Aftenen afholdes på Aalestrup Naturefterskole, Borgergade 41, 9620 Aalestrup.

Kaffe/te og kage er inkluderet i prisen.

Tilmelding og eventuelle spørgsmål til: an@naturefterskolen.dk

Mvh.
Ung i Dansk Varmblod region 7


Glenn Espensen fortæller om hestes tygge funktion
Glenn Espensen fortæller om hestes tygge funktion
Fra teori til praksis
Fra teori til praksis
Skovlunds Más Guapo


13 årige Skovlunds Más Guapo (Master / Cannon Row XX / Pilar), har siden sin debut i Grand Prix i juni 2010 gjort sig internationalt bemærket ved sammen med sin finske rytter Mikaela Lindh, dels at vinde individuel bronce i Nordisk Mesterskab samt at placere sig på en 15 plads i den vest-europæske liga af World Cuppen. Más Guapo har nu kvalificeret sig til finalen i World Cup som afvikles i Leipzig i slutningen af april måned.
Más Guapo er opdrættet af Birgitte Jessen, Tornby www.skovlundhorses.dk

Region 7 ønsker stort tillykke med de flotte resultater og held og lykke i Leipzig!!


Hingsteshow Nord 2011!!

Det var med noget spændte forventninger Hingsteshowet i år skulle afholdes, der var flere ændringer ift. Tidligere bl.a. blev showet afholdt på Hjallerup ridecenter for første gang og der var tilmeldt 16 DV hingste. Men showet var en stor succes, der var 300 besøgende og dermed en næsten fuld hal.

Hjallerup Ridecenter havde sørget for, at arrangementet blev flot afholdt og var klar med super betjening og lækker aftensmad til de besøgende. Alle hjælpere gjorde deres ypperste for at arrangementet blev afholdt professionelt og effektivt.

En veloplagt Casper Cassøe speakede og informerede om hingstene, rytterne og hingsteholderne.

Flere hingsteholdere og publikum gav udtryk for at showet var en succes og at der var en god og intim stemning i Hjallerup Ridecenters rammer.

Hingste og hingstesholdere viste på fornem og professionel vis kvaliteter og stor ridelighed i både spring og dressur og en veloplagt Flyinfact gav den hele armen løs i hallen. De unge hingste viste overskud og gode kvaliteter som kommende avlshingste.

Af de dressurbetonede hingste løb Prinz K3 fra Hingstestation Højagergård v. Jørgen Steen Jensen med sejren som ”Best in show” og Escapology T fra Hanne Hellmers og Frank Kejlberg blev udnævnt til bedste springhingst.

Hingsteshow Nord udvalget vil gerne takke hingsteholdere, ryttere, frivillige, Hjallerup Ridecenter, sponsorer og de altid trofaste hjælpere for at bidrage til at Hingsteshow Nord endnu en gang blev en succes. Vi ses i 2012.






Prinz K3 blev udnævnt til "Best in Show" af dressurhingstene
Prinz K3 blev udnævnt til "Best in Show" af dressurhingstene
Best in Show i spring blev Escapology T
Best in Show i spring blev Escapology T
Når avlsarbejde bærer frugt


Vi har set dem på følskuer, kårings- og stævnepladser igennem mange år. De har taget flere fløjpladser og førstepladser med deres heste, fået udtaget heste til eliteskuet og unghestechampionat mv. Udover stutteri og salgsstald, står der også hingstestation og aut. Inseminør på visitkortet. Ja det er ihærdige hestemennesker og i år gik et af deres afkom igennem nåleøjet til Hingstekåring i Herning. Nemlig den 3 årige DV hingst Volstrups Cash. Cash er ligesom de andre Volstrup heste ikke avlet på en tilfældighed. Når Pia Holländer og Henning Jensen ikke passer hestene, sidder de med næsen i hingstestambøger og på internettet for at vide mest muligt om forskellige stammer og avlslinjer.

Selve Cash´s afstamning er noget af en avlerpræstation; han er faldet efter Volstrups Casillas og de næste 3 hingste i afstamningen er Churchill/Calato Z/Sidney, det specielle disse hingste har til fælles er, at de alle har virket som avlshingste på stutteri Volstrup.

På morsiden er hopperne Volstrups Corona/Volstrups Cartia/Sidsel/Perhaps Love XX. Ud fra navnet kan man se, at der er 2 volstrup hopper som mor og mm og oldemor Sidsel er også født på stutteriet, dvs. at Cash er 4 generation født på stutteri Volstrup. Cash´s mor Corona var en af finalisterne til eliteskue som 2 års i 2006.

Cash blev som føl bedste springbetonede hingsteføl ved følskue i Region 7 og var blandt finaledeltagerne i holdet for springbetonede hingsteføl ved eliteskuet 2008. Cash blev avlsgodkendt til afprøvning i Herning og går lige nu 10 dages test. Ved hingstekåringen blev Cash honoreret med 8,5 i både teknik og kapacitet.

Region 7 ønsker tillykke med de flotte avlspræstationer og godkendelse til afprøvning af Volstrups Cash.




Resultater fra Herning


Så er endnu en Hingstekåring vel overstået, og igen var de nordjyske avlere med i toppen.

Springning
I holdet af 3 års hingste blev Volstrups Cash F: Volstrups Casillas MF: Churchill, ejer og opdrættet af Pia Hollander og Henning Jensen, Svenstrup, godkendt til afprøvning. Volstrup Cash blev efterfølgende solgt på auktionen til Sofie Bøgelund, som i forvejen har flere af Volstrups heste.

Endnu en springbetonet hingst blev godkendt til afprøvning, det var den 5 års hingst Ca-pone F: Carano MF: Casir Ask, opdrættet af Luffe Bøgh, Bælum og ejet af Pure Adrenalin, Hadsund. Capone vandt i 2010 egnethedstesten i Hjallerup, og har ved siden af kåring også deltaget i unghestechampionatet i springning, som han vandt i overleget stil med 922,5 og fik bla. 10 i kapacitet af testrytteren.

I unghestechampionatet var endnu en nordjysk springhest med i præmieringen. Guldme-dalje hoppen Quela VG, F: Quidam´s Rubin MF: Come Back II, opdrættet og født hos M og B. Kløve-Mogensen, Stutteri Volstrupgaard, Hobro blev nr. 6 med 828,3 point.

Den 4 års springbetonet hingst Charlton SEM ASK F: Cajus MF: Charmeur, opdrættet af Esben Pedersen, Ålestrup blev endelig kåret, og fik tildelt opdrætter medalje i bronze. Hingsten blev sidste år solgt på auktionen til Stutteri Ask.

Dressur
Af de dressurbetonede hingste havde Region 7 havde en præmiehingst i 3 års holdet, nemlig Zonik e. Blue Hors Zack/Blue Hors Romanov opdrættet af Linette Jæger, Avlum og ejet af Helgstrand Dressage, Vodskov.

Derudover blev disse 3 års region 7 hingste godkendt til afprøvning

SAN WORLD e. Sandro Hit/Weltmeyer
Ejer: Andreas Helgstrand og Helgstrand Dressage A/S, Vodskov
Født i Tyskland.

CUVANCK PP e. Downtown/Münchhausen.
Ejer: Helgstrand Dressage A/S, Vodskov
Født i Holland.

HKH Prinsesse Benediktes vandrepræmie
I år blev HKH Prinsesse Benediktes vandrepræmie tildelt DVE 542 Michellino 20 år gammel. Vandreprisen tildeles den Dansk Varmblods-kårede hingst, der ved egenpræstation eller som far til konkurenceheste, har gjort sig særligt bemærket i ridesporten i det forgangne år. Michellino er far til adskillige internationale Grand Prix-heste, og hans søn Mistral Højris rangerer som verdens tredjebedste dressurhest, derudover kan nævnes, Minør, Atterupgaards Molberg og Mikado Engvang. Elitehingsten Michellino er stationeret på Støvring Hingstedepot hos Irene Braun og Niels Grøndahl.


Region 7 ønsker TILLYKKE med de flotte resultater.






Bedømmelseskursus ved Poul Graugaard d. 13. februar 2011 på Hjallerup Ridecenter


Efter et succesfuldt bedømmelseskursus afholdt d. 9. januar 2011 på Aalestrup Naturefterskole, valgte Region 7 at invitere Poul Graugaard til at afholde et bedømmelseskursus mere, denne gang på Hjallerup Ridecenter.

Igen var der stor tilslutning, 44 deltagere og en informativ, forklarende og motiverende Poul Graugaard delte ud af hans mange erfaringer som eksteriørdommer og formand for DV´s avlsledelse. Der blev gennemgået avlsmål, det optimale eksteriør og bevægelsesforløb, rideprøver, nedarvning, teori og yderst interessant dialog under kursets 3 timer lange forløb.

Efter knap 2 timers foredrag og spørgsmål, var der mulighed for, at afprøve den nyerhvervede viden på 4 meget forskellige hopper i ridehallen. Der blev lavet hold, som skulle prøve at vurdere en hoppe og efterfølgende fortalte Poul Graugård om hans vurdering af hoppen. Det var meget lærerigt og interessant.

En rigtig god eftermiddag, hvor man fik et spændende indblik i Poul Graugårds virke og viden som eksteriørdommer og formand for avlsledelsen.


Generalforsamling i Region 7 2011


Generalforsamling i Region 7 afholdtes torsdag d. 28. januar 2011 i Skalborghallens cafeteria. Der mødte ca. 50 medlemmer op, som var medvirkende til at det blev en hyggelig og faglig aften.

Formand Georg Thinggaard aflagde beretning for året 2010 og beskrev detaljeret årets højdepunkter i Region 7.

Medlem af hovedbestyrelsen Børge Lind Thomsen aflagde beretning for arbejdet i hovedbestyrelsen i 2010.

I efteråret 2010 havde kursus/tur udvalget arrangeret en tur til Florida, Torben Christensen fortalte og viste billeder fra turen, som havde været rigtig spændende og indholdsrig.

Et af højdepunkterne i løbet af aftenen, var udnævnelse af ”Årets 7´er”. Disse avlere har i flere år bejlet til titlen og i år kunne Else Marie Højsleth og Peter Hummelshøj modtage hæderen herfor. Avlerparret er utrolig målrettet efter at lave ”springhesten”, der kan begå sig internationalt. Deres meget professionelle avlsarbejde har flere gange ført til flotte placeringer helt i top. Her kan nævnes bl.a. Hummels Minnie the Moocher, som blev udnævnt til Årets springhoppeføl i 2007, Årets 2 års springbetonede hoppe i 2009 og modtog en flot sølvmedalje ved eliteskuet i 2010. Senest med Hummels Green Day, som opnåede titlen som året springbetonede hingsteføl til eliteskuet i september 2010.





Ny hjemmeside med nye tiltag i Region 7.


Region 7´s hjemmeside er ved at blive gennemgribende fornyet og moderniseret, siden har fået nyt layout og vil fremtone noget anderledes end hidtil. Hensigten er, at den skal ligne Dansk varmblods hjemmeside ligesom de andre 6 regioners hjemmesider og at den er let og overskuelig, at finde rundt på.

Der vil være mange nye tiltag, bl.a. kan man registrere sig som avler/stutteri og få link til ens hjemmeside.

Region 7 vil gerne promovere ”Region 7” heste og vil hermed opfordre læsere til at kontakte webmaster, om resultater fra stævner, indenlands som udenlands, kåringsresultater og championater mv.

Desuden vil alle arrangementer være at finde på hjemmesiden, både kurser, foredrag, skuer, kåringer og Det årlige Hingsteshow Nord.

Du vil kunne finde telefonnumre samt mailadresser på bestyrelsen og repræsentanter, ligesom du kan finde de sidste nyheder på hjemmesiden.

Skulle du have lyst til at blive sponsor og gøre reklame for dit firma via region 7´ s hjemmeside, så kig under fanen sponsorer.

Skovlunds Más Guapo har vundet guld ved Nordisk Mesterskab.

Nordisk Mesterskab i dressur for seniorer, som netop er afholdt i Üpäjä i Finland blev vundet af den finske rytter Mikaela Lindh på Skovlunds Más Guapo. Ekvipagen vandt både Grand Prix lørdag d. 18. juni og sikrede dermed det finske hold guldmedaljen for hold. søndag d. 19. juni 2011 vandt parret det individuelle guld som gik i Grand Prix Kür.

Skovlunds Más Guapo er opdrættet af Birgitte Houlstrup Jessen fra Hirtshals www.skovlundhorses.dk



Tillykke med det flotte resultat!!!

UNG i Dansk Varmblods sommerlejr 2011


Igen i år har vi været så heldige at kunne nyde godt af et særdeles velarrangeret arrangement på Dansk Varmblods sommerlejr. Endnu engang var det Aalestrup Naturefterskole der med sine dejlige faciliteter for både heste og ryttere, dannede rammen omkring lejren.

De fleste valgte at ankomme med hestene søndag aften, hvor de blev indlogeret i deres bokse. Mandag morgen ankom de sidste og sommerlejren var hermed skudt i gang. Efter en kort introduktion blandt deltagerne, var det tid til at gå i staldene og modtage rideteori ved Margit Ørum. Her blev der talt om rytternes ambitioner i forhold til den hest de havde, og der blev vist eksempler på, hvorledes hestens eksteriør har indflydelse på dens brug i sporten. Herefter var der tid til rideundervisning i hhv. dressur hos Margit Ørum og spring ved Torben Jæger Jensen. Aftenen bød på undervisning i hestens eksteriør af Ole From, hvorefter vi til slut kørte ud til Stutteri SEM og fik fornøjelsen af at se og høre om deres føl, hingstevalg og hoppestammer. Mættede med indtryk kunne vi gå til køjs, og der var vist ikke én der ikke sov godt den nat.

Tirsdagen bød først på kursus i soignering ved Lisbeth Andersen, hvor der blev givet gode tip til klargøring og soignering af hesten til stævner og kåringer. Ligeledes underviste Kristian Olesen i mønstring af hestene, samt hvordan man forberedte de unge heste i at adlyde og gå korrekt under mønstringen. Om eftermiddagen var der endnu engang undervisning i spring og dressur, og dagen blev afsluttet omkring bålet, hvor der blev bagt snobrød, stegt pølser og spillet spil.

Onsdag formiddag fik vi besøg af Tove Due, som fortalte og demonstrerede hvordan alternativ behandling kan være med til at hjælpe og helbrede hesten og dens skader. Det var en stor øjenåbner for mange af os, og det var spændende at se forandringen på hestene før og efter Toves behandling. Eftermiddagen blev afsluttet med hygge, ringridning og kage.

Endnu engang har Anette Nilausen og Maja Mulvad formået at arrangere tre spændende og givende dage, som både har givet os masser af inspiration, ny viden og hyggelige oplevelser. Og lige så mætte som vi blev på oplevelser, lige så mætte blev vi af al den fantastiske og indbydende mad, som Anettes mand Joe tilberedte til os. En stor tak til alle dem der har været med til at gøre sommerlejren mulig endnu engang.

Damgårdens Extens og Linnea Ericsson med store præstationer!!!


Damgårdens Extens har haft forrygende resultater på springbanerne med Linnea Ericsson de sidste par år. Senest har hun vundet Nordic Tour i Fredensborg. Extens er født i 2002 og hun er efter Crelido/Alexander/Wahnfried. Extens er opdrættet af Elsebeth Jepsen og Peter Johansen, Støvring og ejes i dag af Chastine og Lars Christensen.

Bl.a. vandt Extens youngster finalen i 2009 og herunder er hendes imponerende resultater listet op fra 2011. Damgårdens Extens rides af Linnea Ericsson og det er en yderst spændende ekvipage at følge fremover. DV Region 7 ønsker et stort tillykke med opdræt af denne skønne region 7 hest og ønsker held og lykke fremover på springbanerne!



Nordjysk succes ved årets følskuer.

Man kan ikke sige andet, end at det har været et godt år for avler Esben Pedersen, Ålestrup. Indtil videre er det ikke blevet til mindre end 3 fløjpladser ved årets følskuer, og 3 føl udtaget til Eliteskuet i september på Vilhelmsborg. Sidste weekend ved følskuet i Hjallerup fik han bedste springbetonet hoppeføl Flora SEM F: Favorit Ask. Og i denne weekend ved følskuet på Vilhelmsborg rendte han med både titlen bedste springbetonet hingste og hoppeføl. Bedste springbetonet hoppe blev Leda SEM efter hans egen hingst Charlton SEM Ask, og bedste springbetonet hingsteføl Canada SEM F: Ci Ci Senjor Ask.

Et stort tillykke til Esben Pedersen, med de fine resultater.

Resultater fra 2 års skuet i Hjallerup.



Den 13. august 2011 blev der afholdt 2 års skue på Hjallerup Ridecenter. 31 hopper var mødt frem til bedømmelse. 16 springhopper og 15 dressurhopper.

Det var springhopper er en meget høj kvalitet der var mødt frem, så ikke mindre end 4 hopper blev udtaget til eliteskuet.

På fløjen gik Lady Melody Enggård F: Come Back II MF: Limelight. Ejet og opdrættet af Hanne og Jens Åge Hansen, Brovst. Hoppen fik af dommerne 2 X 9,0 i springningen.

Nr. 2 blev Quinoa Enggård F: Quinton MF: Come Back II. Ejet af Allan Bilgrav Christensen, Kibæk, og opdrættet af Hanne og Jens Åge Hansen, Brovst. Hoppen her sprang med en overlegenhed og kapacitet som dommerne da også belønnede med 10 og 9,5 i karakter.

Nr. 3 blev Princes Rokland F: Rockland, Ejet og opdrættet af Christina Ottesen.

Nr. 4 og den sidste hoppe der blev udtaget til eliteskuet var HM In My Heart F: Heartbeat MF: Intellect. Ejet og opdrættet af Thomas Mikkelsen, Fjerritslev.



Af de dressurbetonet hopper var der 2 der fik en billet til eliteskuet. På fløjen gik Hevringholms Fidelity F: Uno Don Diablo MF: Blue Hors Hertug. Ejet og opdrættet af Anne-Sophie Højer Christensen, Mårslet.

Nr. 2 blev Elversøes Classic Dream F: Benneton Dream MF: Olympic Ferro. Ejet og opdrættet af Pia Melgaard Elversøe, Randers.

Fløjhoppen i det dressurbetonede hold var Hevringgaards Fidelety, fra Anne-Sophie Høyer, Mårslet.
Fløjhoppen i det dressurbetonede hold var Hevringgaards Fidelety, fra Anne-Sophie Høyer, Mårslet.
Fløjhoppen i det springbetonede hold var Lady Melody Enggård fra Hanne og Jens-Åge Hansen, Brovst.
Fløjhoppen i det springbetonede hold var Lady Melody Enggård fra Hanne og Jens-Åge Hansen, Brovst.

Medlemsmøde d. 27. september 2011 ang. Avlsplan 2012 - 2020



”Hvor ska` vi hen du?” spurgte en lille trold på TV for år tilbage. Nu stiller Dansk Varmblods Avlsledelse det samme spørgsmål.



Avlsledelsen har udarbejdet et ”Udkast til Avlsplan 2020”. Efter at DV`s medlemmer her i efteråret får mulighed for at få indflydelse på Avlsplanens ordlyd, udfærdiger Avlsledelsen den endelige plan til vedtagelse i foråret 2012.


Her i DV reg.7 indbydes du nu til debatmøde om Avlsplan 2020:


tirsdag d. 27. september kl.19.00 i Skalborggårdhallens cafeteria


Mødet indledes med et oplæg af Poul Graugård. Herefter danner Jan Pedersen og Poul Graugård et panel, og debatten kan begynde. Her på regionens hjemmeside kan du finde teksten til ”Udkast til Avlsplan 2020”, du finder den under arrangementer og under medlemsmøde!!. Læs den – og mød så op og giv din mening til kende!



Årets sidste sadelkåring blev den 28. august afholdt på Hjallerup Rideklub.

Et stort antal hopper var mødt op, og specielt 3-års holdet i dressur var meget
stort og af gennemgåen-de høj kvalitet. På dressursiden var Helgstrand Dressage
helt med i front, da de fremstille-de de tre hopper der blev udtaget til
Eliteskuet.



Fløj i 3 års dressurbetonet hold blev kat. 723, Prima Donna e. Blue Hors Don
Romantic / Andiamo, ejet af Helgstrand Dressage og opdrættet af Birgitte
Hofmeister, Hirtshals. Prima Donna fik et samlet resultat på 904 point, og fik
bl.a. 9,5 i ridelighed af både dommere og testryttere samt en billet til
Eliteskuet. Nummer to blev kat. 721, La Donna e. Blue Hors Don Romantic / Solos
Landtinus, ejet og opdrættet af Niels-Jørgen Johansen og Anette Nilausen,
Aalestrup. La Donna blev ligele-des udtaget til Eliteskuet, og opnåede bl.a.
9,0 for skridt og sammenlagt 850 point.



I klassen for 4-års og ældre dressurbetonede hopper gik kat. 754,
Tørveslettens Snowflake på fløjen med et afprøvningsresultat på 856 point. Den
4-årige hoppe er e. Ste-dinger / Carano, er opdrættet af Stutteri Tørvesletten
ApS, Smørum, og ejet af Pernille Laurberg Rugaard, Smørum. Snowflake opnåede
bl.a. 9,5 i trav og galop, og blev udtaget til Eliteskuet.



Fløj i 3 års springbetonet hold blev kat. 702, Birkegårdens Chic med i alt
880 point. Hop-pen, der er e. Carmargue / Casir Ask og ejet og opdrættet af
Heidi og Lisbeth Rasmussen, Jerslev J., blev bl.a. tildelt 9,0 for både
springgalop (af dommere og testrytter) samt spring-teknik og kapacitet under
løsspringningen. Hoppen blev desuden udtaget til Eliteskuet.



Blandt de 4-årige springbetonede hopper gik kat. 711 på fløjen, Cortina e.
Coronado / Landjunker II, ejet af Danish Derby, Hobro og opdrættet af Peter Hoeck,
Skærbæk. Corti-na opnåede sammenlagt 875 point, heraf bl.a. 9,5 point for sin
springkapacitet bedømt under løsspringningen.

Se flere resultater og billeder under arrangementer,
sadelkåring og resultater.

Resultater ved årets Eliteskue 2011

De to springbetonede finale hoppeføl var begge fra Region 7;

Fløj og Årets springbetonede hoppeføl 2011 blev kat. nr. 206 Hummels Fallulah e. Godsend du Reverdy/A'Khan Z ejet og opdrættet af Hummelshøj og Højsleth, Løgstør.

Nr. 2 blev kat. nr. 201 Leda Sem e. Charlton Sem/Louvre S ejet og opdrættet af Esben Pedersen, Ålestrup.

Region 7 leverede Årets springbetonede hingsteføl i 2011, det blev kat. nr. 211 Canada Sem e. Ci Ci Senjor Ask/Caju ejet og opdrættet af Esben Pedersen, Ålestrup, dette føl blev senere på dagen solgt på elitefølauktionen til Stutteri Ask.

Region 7 var også repræsenteret i finalen for Dressurbetonede hingsteføl med kat. nr. 243 Duncan e. Blue Hors Don Romantic/Solos Landtinus ejet og opdrættet af Anette Nilausen og Niels-Jørgen Johansen, Hobro, føllet blev senere solgt på elitefølauktionen.

I holdet med finaleføllene for de dressurbetonede hoppeføl havde region 7 en lille andel i føllet kat. nr. 228 Falulah Ladegaard e. Solos Landtinus/Come Back II ejet og opdrættet af Jørn L. Kristoffersen, Tjele, idet hoppeføllet blev udtaget til eliteskuet ved Region 7´s følskue.

Der var desværre ingen 2 års hopper fra region 7, der blev udtaget til lørdagens finaler, selv om de viste særdeles gode kvaliteter.

Årets dressurbetonede hoppe i 3 års holdet blev den prægtige nyudnævnte guldmedaljehoppe kat. nr. 415 Prima Donna e. Blue Hors Don Romantic/Andiamo ejet af Helgstrand Dressage og opdrættet af Birgitte Hofmeister, Hirtshals. Hun havde leveret årets højeste afprøvningsresultat med hele 904,00 p.

2 dressurbetonede hopper fik sølvmedaljer; Kat. nr. 414 La Donna e. Blue Hors Don Romantic/Solos Landtinus ejet og opdrættet af Anette Nilausen og Niels-Jørgen Johansen, Hobro, La Donna er helsøster til Duncan som var udtaget til finalen for dressurbetonede hingsteføl.

Kat. nr. 447 Stasia Eg e. Stedinger/Akinos ejet af Marie Juul Severinsen, Sindal og opdrættet af Bodil Eg, Ebeltoft.

I det dressurbetonede hold blev, kat. 426 Østersøens Hotshot e. Blue Hors Hotline/Blue Hors Don Romantic ejet af Tine Rokkedal, Nibe og opdrættet af Bent Povlsen, Østermarie, tildelt bronzemedalje.


I holdet med springbetonede hopper stod kat. nr. 402 Birkegårdens Chic på fløjen i sølvmedaljeholdet. Birkegårdens Chic er e. Camargue/Casir Ask og ejet og opdrættet af Heidi og Lisbeth Rasmussen, Jerslev.

Desuden blev den springbetonede kat. nr. 451 Kia V e. Heartbeat/Pablo ejet og opdrættet af Ole Christensen, Nibe tildelt en bronzemedalje.









Eksteriørkåring d. 2. oktober 2011.

Den sene eksteriørkåring i Region 7 blev afholdt d. 2.
oktober på Hjallerup Ridecenter. Vejret viste sig fra sin bedste side, 23
graders varme og dejlig sol hele dagen. Arrangementet forløb stille og roligt
og der var en positiv og god stemning hos alle.

Der var mødt 43 hopper op til bedømmelse og i alt 12 hopper
blev kåret i DH.

I 3 års holdet indtog den sorte Blue Hors Hotline datter Kat.
100 Tankedals Kismet fløjpladsen. Kismet
er efter Blue Hors Hotline / Blue Hors Romancier / Kawango. Hun er opdrættet og
ejet af Lis og Asger Sørensen, Vamdrup.

Kat. 104 Jasmin Spudalshøj efter De Noir / Diplomat / Jarl
blev også kåret i DH. Hun er opdrættet og ejet af Peter Jensen, Hobro.


I 4 års holdet med forædler blev kat. 114 Streckers Sunrise
XX fløjhoppe og kåret i DH. Hoppen er efter Final Appearance XX / Saville Row
XX / Harambee XX. Hun er opdrættet af Aage Gotfredsen, Hadsund og ejet af Per
Gotfredsen, København Ø.

Ligeledes blev kat. 112 Rosie says No XX kåret i DH. Hun er
efter Catcher in the rye XX / Pennine Walk XX / Beldale Flutter XX . Hun er
opdrættet i England og ejet af John Nielsen, Aså.


I det første hold for 4 års og ældre hopper gik fløjpladsen
til kat. 120 Royal Fetti ejet af Birgitte Hofmeister, Hirtshals og opdrættet af
Andreas Helgstrand, Randbøl. Royal Fetti blev kåret i DH og er efter Blue Hors
Romanov / Blue Hors Don Schufro / World Cup I.

Kat. 129 Pari-Forsythia blev også kåret i DH. Hun er efter
Firenze / Astaire / Raimondo og er opdrættet af Ruth og Jørgen Søgård, Bedsted
og ejet af Kirsten og Robert Kruse, Glesborg.

Desuden blev kat. 122 Caddis Fly kåret i DH. Hun er efter Charmonix
V / Stald Calles Bror Bally / Weltwunder og er ejet og opdrættet af Camilla
Bjerregaard Nielsen, Aabybro.

I det sidste hold blev der kåret 5 hopper til hovestambogen.
Fløjpladsen blev indtaget af kat. 138 Sandro Lady. Hun er efter Sandro Hit /
Caprilli / Mistral II. Hun er opdrættet i Tyskland og er ejet af Stutteri ERA,
Hobro.

Reservefløjen gik til kat. 131 Linda Lou efter Levernois /
Koeningspark XX, hun ejes af Sonja Sørensen, Løgstør.

Kat nr. 139 Love Affair Nexen efter Sir Donnerhall /
Rubinstein I / Akzent II. Hun er opdrættet og ejet af Stutteri Nexen, Suldrup.

Wilhelmine efter Willemoes / Cavalet / Faighter med kat.nr.
142 blev også kåret i DH. Hun er opdrættet af Susanne og Erik Schmidt-Jensen,
Randers og er ejet af Rikke Andreasen, Randers.

Kat. nr. 140 Cassandra Sakstrup ejet og opdrættet af Torben
Christensen, Hjørring. Cassandra er efter Stedinger / Kadroneur / Golden Wind.





Egnethedstest søndag er flyttet!!

Vær opmærksom på at egnethedstest i region 7 er flyttet til Vilhelmsborg på søndag!!! Der er lagt tidsplan som kan downloades under arrangementer / egnethedstest / tidsplan!! Den vil løbende blive revideret, så vær opmærksom på sidste nye udgave. Vi ses søndag til egnethedstest på Vilhelmsborg

Egnethedstest i Region 7 d. 9. oktober 2011.



Regionens egnethedstest blev flyttet til Vilhelmsborg d. 9.
oktober pga. sygdom. Vi følte os lidt hjemløse, men med en positiv indstilling fra
alles side, blev arrangementet afholdt til fuld tilfredshed, på trods af
diverse begyndervanskeligheder og små ”hurdler”.


I alt 59 heste fandt vej til Vilhelmsborg, 34 heste i gangarter
og 25 i springning. 17 hopper blev eksteriørkåret, hvoraf de 8 blev kåret i RDH,
6 gangartshopper og 2 springhopper. En enkelt hingst deltog uden for
konkurrence.


På fløjen i gangartshopperne kåret i RDH stod kat. 712 Quite
Like e. Quite Easy / Ladoga / Lagano, ejet og opdrættet af Stutteri Sorgenfri,
Thisted.


Derefter fulgte kat. 517 Rapina Nord e. Rascalino /
Florestan I / Racing Ace, opdrættet af Vibeke Bjørn Rasmussen, Horsens og ejet
af Isabella Angelique Ankjær, Hornslet.


Kat. 519 Roma e. Blue Hors Romanov / Loudini / Limelight ejet
og opdrættet af Aksel Rasmusssen, Tjele.


Kat. 714 Moselunds Fiona e. Don Frederico / Lorbas / Asferg
Cyklo opdrættet af Birgitte Frank Andersen, Randers og ejet af Sabina Hvid,
Århus.


Kat. 775
Møgelmosegårds Helena e. Blue Hors Hotline / Wolkenstein II / Matcho AA. Opdrættet
af Møgelmosegård, Vodskov og ejet af Nicolai Kowalski, Hadsund.


Kat. 705 De Luxe e. Blue Hors Leredo / Racot / Laban Agerbo
ejet og opdrættet af Marianne Thomsen, Svenstrup J.


Fløjen i springholdet kåret i RDH gik til kat. 704 Dollar
Girl e. Heartbeat / As Di Villagana / Duft II opdrættet af Svend Ove Jensen,
Grenaa og ejet af Sabina Hvid, Århus. Denne hoppe blev udtaget eliteskuet 2012.


Reservefløj hoppen i springholdet kåret i RDH blev kat. 750 UN
e. Heartbeat / Corofino I / Lagos. Opdrættet og ejet af Niels Grønborg,
Kolding.


Der var stor kvalitet i både springklassen og gangartsklassen
og dommerne var ude med de store karakterer. Der var 9 placerede i
gangartsklassen.


Førstepladsen med 920,0 p. indtog kat. 746 Schakiro Pilekær med
Marianne Helgstrand i sadlen e. Blue Hors Don Schufro / Olympic Ferro /
Davignon. Han er opdrættet af Anne Mette Kjer Rossen, Aabenraa og ejet af
Helgstrand Dressage, Vodskov.


Andet bedste resultat fik kat. 754 Torino Melody redet af
Emma Ahlberg, e. Blue Hors Hotline / Michellino / Allegro.Opdrættet af Lene
Birkemose, Vodskov og ejet af Lene Birkemose og Thomas Sigtenbjerggaard,
Vodskov. Torino Melody opnåede 850,0 p.


På tredjepladsen kom kat. 768 Redondo med 820,0 p. e. Blue
Hors Romanov / Blue Hors Romancier / Mago opdrættet af Jens Aage Buhl,
Fredericia og ejet af Tailormade Horses ApS, Ø. Assels. Redet af Martin R. Klavsen.


Nr. 4 blev Quite Like kat. 712 opdrættet og ejet af Stutteri
Sorgenfri, Thisted. E. Quite Easy / Ladoga / Lagano. Hoppen fik 810 p.


Nr. 5 blev kat. 741 Svalegårds Domigo med 800,0 p. E. De Noir
/ Blue Hors Don Schufro / Looping. Opdrættet af Else-Marie og Jens Chr. Krabbe,
Snedsted og ejet af Tailormade Horses ApS, Ø. Assels


Ligeledes med 800,0 p. Kat. 774 Skovly´s Donna Dieliva e. Uno
Don Diego / Loran / Pari-Ace Dane. Opdrættet og ejet af Bent Møller Nielsen,
Aabybro.


Med 790,0 kat. 755 Birkegårdens Santos-Red e. Solos
Landtinus / Cape Town S / Lucky Light opdrættet af Stutteri Birkegården,
Kjellerup og ejet af Torkild Larsen, Aabybro.


Ligeledes med 790,0 p. kat. 764 Obelix Vedstedholm e. Onassis
/ Cape Town S / May Sherif opdrættet og ejet af Torkild Larsen, Aabybro.


Kat. 765 Toftegårdens Lacoste e. Onassis / Didriksen /
Aleksander opdrættet og ejet af Henrik Pedersen, Vodskov fik også 790,0 p.


I springholdet var der placering til de 6 førende heste.



Nr. 1 med 897,5 p. blev kat. 779 Catalina redet af Rikke
Haastrup Pedersen. E. Corratus / A´khan Z / Opdrættet af Mads Hummelshøj og
ejet af Rikke Haastrup Pedersen.


Nr. 2 blev kat. 751 Hearty Højris med 882,5 p. E. Heartbeat
/ Carano / Marcellus redet af Jeppe V. Nielsen. Opdrættet af Betty Rasmussen,
Varde og ejet af Jeppe Vedding Nielsen, Pandrup.


Nr. 3 blev kat. 772 WH Heartrythme med 875,0 p. E. Heartbeat
/ Venu Du Theil / Jura. Opdrættet af Charlotte Laursen, Silkeborg og ejet af
Charlotte Wramberg, Silkeborg.


Nr. 4 blev
kat. 733 Volstrups Colline med 862,5 p. E. Colman / Churchill / Corlando. Opdrættet
og ejet af Pia Holländer og Henning Jensen, Svenstrup J.


Nr. 5 blev kat. 704 Dollar Girl e. Heartbeat / As Di
Villagana / Duft II opdrættet af Svend Ove Jensen, Grenaa og ejet af Sabina
Hvid, Århus. Dollar Girl fik 855,0 p.


Nr. 6 blev kat. 750 UN med 850,0 p. E. Heartbeat / Corofino
I / Lagos. Opdrættet og ejet af Niels Grønborg, Kolding.

Kat. 785 Hingsten Ludwig´s Concept DVH 1059 deltog udenfor
konkurrence, han blev redet af Lærke Eifler og fik 892,5. Han er e. Ludwigs As
/ Concetto / Godehard. Opdrættet i Tyskland og ejet af Festigaard
Hingstestation og Stutteri, Skals.

Medlemsmøde med Casper Cassøe.

Mandag d. 31 oktober kl. 19 afholder DV region7 møde for DV medlemmer i Skalborg Hallen. Casper vil fortælle om sit arbejde i forbundet og der vil være mulighed for spørgsmål og debat. Regionen inviterer til kaffe og brød og en god aften med fagligt indhold.

Vil du have din hjemmesides link på regionens hjemmeside??

Du kan som noget nyt tilmelde dig på regionens hjemmeside med dit stutteri/salgsstald med Dansk Varmblodsheste. Servicen er gratis som medlem af DV. Ved at betale kr. 200.- vil dit stutteri/salgsstald blive vist med adresse og link til din hjemmeside og med annonce/logo på forsiden.

Så hvis du vil "ses" og få flere besøg på din hjemmeside, så kontakt Tinna Knudsen på mail; petit1@live.dk for at blive registreret

Medicinhåndteringskursus for hesteejere


På vegne af Danske Hestedyrlæger inviteres til det lovpligtige kursus.

Ifølge loven* skal hesteejere have gennemgået et medicinkursus for selv at give

receptpligtig medicin til heste, herunder salver og pasta, med mindre alle hestene

i besætningen er chipmærkede og udelukkede for konsum ved registrering hos

fødevarestyrelsen. Dette er i lighed med andre dyrearter, hvor kurserne allerede er

i gang. Myndighederne har i en periode udført stikprøvekontroller og givet advarsler
for overtrædelse af reglerne. Nu er de begyndt at udskrive bøder for overtrædelser
af fødevarelovgivningen. I overgangsperioden har man kunnet få udleveret
medicin til efterbehandling af sin hest, hvis man er tilmeldt kurset.

Danske Hestedyrlæger tilbyder et kursus med fokus på heste. Udover at kurset opfylder gældende regler, anbefales samtidig kurset af faglige hensyn.
Hesteejeren får hermed den fornødne indsigt i den korrekte anvendelse af medicin,
kendskab til de anvendte medikamenter samt forhold omkring doping og slagtefrister m.v.


Kurset består af en let tilgængelig teoridel på ca. 6 timers varighed, som gennemføres
via internet. Efter tilmelding, kan kursisten selv gennemføre teori-delen, med Danske Hestedyrlæger som underviser.
Dernæst gennemføres et 2½ timers praktisk kursus, tirsdag d. 20 marts 2012 kl. 18.30-21.00 på
Finstrupgaard, Dallvej 5, 9230 Svenstrup, SAO.dk.

Denne aften gives også et kort foredrag om forebyggelse af (utilsigtet) doping samt
generel lægemiddellære, så kursisterne opnår kendskab til de benyttede præparater.
Bemærk, at man skal være færdig med IT-delen forud for praktiske kursus,
hvor diplomet også udleveres.


Pris kr. 900,00


Tilmelding:
Send e-mail til info@hesteklinikherning.dk mærket ”medicinhåndtering –Ålborg
samt flg. oplysninger:


Navn, adresse, mobil tlf. samt vanlige dyrlæge.



Venlig hilsen


Danske Hestedyrlæger


Medicinkursus .v./ Dyrlæge Niels Tellerup

*Bekendtgørelse nr. 481 af 29/5 2007 § 7. om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og
fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer

Ung i Dansk Varmblod region 7 inviterer til decemberhygge med højt fagligt indhold

Søndag d.11.december 2011 kl.13.00 skal vi besøge Stutteri Uno, Skovvej 5, Thorsager, 8410 Rønde

Vi skal se stutteriet og høre Joan fortælle om sit arbejde med hestene, hendes tanker om avl, blodlinier, hingstevalg mm.

Joan har megen erfaring i hesteavl og har i mange år været med til at præge varmblodsavlen herhjemme. I stalden skal vi bla .se Uno Don Diego`s og Donnas Unique`s mor.

Joan vil fortælle om sine tanker og overvejelser om avl og om, hvordan hun har arbejdet sig frem til resultatet i dag.

Joans heste har været meget fremtrædende i sporten såvel indenrigs som udenlands med ryttere som Andreas Helgstrand og Thomas Lassen.


Der vil selvfølgelig være rig lejlighed til at spørge om alt muligt ifm. hestene, opdræt og daglige ting som foder, hingstevalg, uddannelse mm.


Kom og vær med til en faglig og hyggelig eftermiddag sammen med andre hestefolk.


Der vil evt. være mulighed for samkørsel fra motorvejsafkørsler sydover. Pris pr. person: 50 kr.


ALLE er velkomne, men tilmelding er nødvendig senest onsdag d.7.december til Anette eller Maja på mail an@naturefterskolen.dk eller mm@naturefterskolen.dk













Flotte avls- og rideresultater for Stutteri Toftegården.


Stutteri Toftegården er et lille stutteri i Nordjylland, ved
Vodskov. Stutteriet avler på 2-3 hopper, som alle kommer fra en stamhoppe efter
Aleksander. Ved JBH Horseshow i Odense i oktober gjorde Toftegårdens Colorado med
Henriette Pedersen som rytter, sig bemærket med at vinde trøstefinalen med
8,10% og red sig ind på en flot 5. plads i dressurfinalen for 6 års heste med
et resultat på 8,26%. Ekvipagen blev bla. honoreret med 9,0 i galop og 8,7 i
trav.

Toftegårdens Colorado er efter Solos Landtinus / Come Back II / Aleksander og er ejet og opdrættet af
Stutteri Toftegården ved Henrik Pedersen, Vodskov. Det er Henriks datter
Henriette, som rider hestene, som er opdrættet på Stutteri Toftegården.

Endnu en Stutteri Toftegården hest har gjort sig bemærket i
dressur i 2011; Toftegårdens Lobbi, som var udtaget til De Panamerikanske Lege afholdt i Mexico i
oktober 2011, han ejes af Ursula Lange van Lewis fra Puerto Rico. Lobbi er ud
af samme hoppestamme og er efter Lobster / Aleksander / Dux.

Region 7 ønsker et stort tillykke med de flotte resultater!!