Elitehoppen på Toppen

For første gang blev Elitehoppen på Toppen hædret ved generalforsamlingen i region 7.


d. 25-01-2019 - 07:37

Målet og håbet er hvert år at kunne hædre en hoppe og dens opdrættere/ejere, der har leveret velfungerende sportsheste, der gerne men ikke nødvendigvis tæller medaljehopper og kårede hingste. Opdrætter eller avler skal selv søge om titlen. 

Det er i høj grad lykkes, da æren tilfaldt den 25-årige EDS-hoppe Cirkeline e. Corlando/ Leonardo II, der er opdrættet og ejet af Pia Holländer og Henning Jensen. Cirkeline har fået 15 afkom efter Pia og Hennings egne hingste eller hingste, som de har forhandlet igennem deres hingstestation, og senest fik hun føl som 24-årig i 2018. Hendes afkom har næsten udelukkende indtjent elitehoppepoint i ridesporten, og det har de gjort så godt, at de har indsamlet over 100 elitehoppepoint til Cirkeline - og så er hendes yngre afkom ikke engang kommet ud på springbanerne endnu.

Et kæmpestort tillykke til Pia og Henning, som modtog en vandrepokal og et diplom!


Se flere nyheder